Mette Frederiksen indkalder til pressemøde
Klokken 10 vil Mette Frederiksen afholde pressebriefing, hvor hun vil give seneste nyt på coronavirus-situationen i Danmark. Det oplyser statsministeriet på Twitter.
Artiklen fortsætter under tweetet.
Der informeres ikke yderligere om, hvad pressemødet kommer til at handle om, udover at emnet selvfølgelig er COVID-19 i Danmark.
I sidste uge blev alle Folketingets partier enige om, hvad der skulle åbne i genåbningens fase 2, som begyndte i går.
Følgende åbner som en del af den anden fase:
- De store skoleklasser (6. til 10. klasse) (18. maj)
- Butikker og storcentre (11. maj)
- Efterskoler (18. maj)
- Biblioteker (18. maj)
- Kritiske offentlige arbejdspladser
- Zoologiske og botaniske haver
- Professionel sport
- Restauranter og caféer (18. maj)
- Private arbejdspladser
- Folkekirken og trossamfund (18. maj)
- Erhvervsuddannelser som STU, EUD og FGU (18. maj)
- Eksaminer med krav om fysisk fremmøde
- Udendørs idrætsliv