”Min søn myrdede sin søster for at såre mig – men jeg tilgav ham”

Det var en helt almindelig februar-dag i 2007.

Amerikanske Charity Lee havde netop efterladt sine to børn med en barnepige og var taget på arbejde.

Hun var i gang med at betjene gæsterne på sportsbaren i Abilene, Taxas, da et par politibetjente pludselig stod foran hende. De fortalte, at hendes datter Ella, 4, var kommet ”meget slemt til skade”.

Charity gik i panik. Hun spurgte febrilsk til datteren, og hun ville se hende med det samme. Så spurgte hun til sin 13-årige søn Paris.

- Vi har ham, lød politiets svar – og lige dér begyndte Charitys liv at falde fra hinanden.

For det skulle vise sig, at 4-årige Ella var myrdet, slået ihjel af sin egen halvbror Paris, fordi han ville hævne sig på sin mor.

Paris havde stukket hende ihjel med en kniv, og den 13-årige morder var nu i politiets varetægt.

Paris havde taget en kniv fra køkkenet og havde stukket lille Ella til døde, mens hun lå og sov. Forinden havde han overbevist babysitteren om, at hun godt kunne gå, og at han kunne passe Ella selv.

Efter sin ugerning ringede han selv til politiet og fortalte, hvad han havde gjort.

Artiklen fortsætter under billedet...

Paris med halvsøsteren Ella, som han myrdede i 2007, da han var 13 år, og hun var fire. Foto: Privat

Tilbage stod en fortvivlet mor, der med ét skulle forholde sig til, at hendes søn havde myrdet sin halvsøster, og at hun på en måde havde mistet begge sine børn.

I dokumentarerne "Mord i familien" og "The Family I Had" møder vi en mor, der vakler mellem kærlighed og frygt til sønnen, der for ti år siden dræbte hendes datter, og hun må spørge sig selv om, han er i stand til at angre, og om hun kan tilgive.

I dag besøger Charity stadig sønnen Paris, der blev idømt lovens strengeste straf for mindreårige, en straf på 40 års fængsel. Hun bor i dag i staten Georgia, mens hendes søn, der i dag er 24 år, sidder fængslet i Texas.

- Jeg har tilgivet ham, men det er en proces, der stadig er i gang, fortæller Charity i et interview med The New York Post i forbindelse med dokumentaren "The Family I Had", der kom frem i december 2017.

- Hvis han var fri, ville jeg være bange for ham. At han er indespærret, giver mig fred i sindet, men jeg bekymrer mig også om hans sikkerhed, tilføjer Charity til det amerikanske medie.

Tragedien fandt sted 5. februar 2007, mens Charity var på arbejde.

Omkring klokken 10 om formiddagen havde den dengang 13-årige Paris – en usædvanlig intelligent dreng med en IQ på imponerende 141 – overbevist babysitteren om, at hun kunne tage hjem, og at han sagtens kunne passe sin 4-årige halvsøster selv.

Det var herefter, at han ifølge anklageren tog en køkkenkniv og stak sin halvsøster ihjel 17 gange. Han slog hende også og tog kvælertag på hende.

Herefter brugte han seks minutter på at ringe til en skolekammerat, før at han til sidst slog alarm til alarmcentralen.

I den to minutter lange samtale med alarmcentralen lod han som om, at han forsøgte at give hende førstehjælp med vejledning fra alarmcentralen. Det viste sig efterfølgende, at Paris ikke havde forsøgt at redde sin 4-årige halvsøster.

Til at begynde med påstod Paris, at han begik sin udåd, fordi han havde hallucineret og set en dæmonisk udgave af søsteren Ella, der drillede ham.

Efterfølgende indrømmede han, at han vågnede om morgenen med en ”lyst til at slå ihjel”.

Artiklen fortsætter under billedet...

Ella og Charity fire år før tragedien. Foto: Privat

Han udså sig halvsøsteren, fordi hun var ”et let offer”. Han havde også overvejet, om han skulle ligge på lur og knivmyrde moderen, når hun kom hjem fra job. Men Paris konkluderede, at det ville være svært at dræbe en voksen.

Og så havde han også en anden grund til at skåne moderens liv. Hun skulle nemlig leve videre med sorgen, og det var en større straf end at myrde hende. Paris ville nemlig hævne sig på moderen, efter at hun var begyndt at tage kokain i en periode.

Charity havde før haft et heroinmisbrug, men var blevet clean. I en periode var hun dog begyndt at tage stoffer igen, denne gang kokain.

- Hvis han dræbte mig, ville jeg kun lide i fem-10 minutter, men hvis han lod mig leve, skulle jeg lide resten af mit liv, fortæller Charity i interviewet med det amerikanske medie.

Under retssagen blev Paris mentalundersøgt, og han blev diagnosticeret som sociopat, en dyssocial personlighedsforstyrrelse.

Charity nærer stadig de moderlige følelser for sin søn, selv om han tog livet af hendes datter og sin egen halvbror.

- Jeg vil ikke være den mor, der forlader sit barn, siger hun til The New York Times.

Du kan se en trailer for dokumentaren ”The Family I Had” herunder. Dokumentaren "Mord i familien" er blandt andet blevet vist på DR2.