Krimi21. april 2023 (opd. 27. april 2023)

Mor til 13-årig pige deler nyt: Sådan har hun det nu

Familien bearbejder stadig det voldsomme traume, som den 13-årige pige – og resten af familien – gennemlevede i weekenden
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
13-årig pige forsvandt: Det ved vi om sagen
 Video: Aller TV

Et sandt mareridt tog lørdag middag sin begyndelse, da den blot 13-årige pige blev bortført, mens hun var ude og uddele aviser i Kirkerup sydøst for Slagelse.

Først 27 timer senere blev hun fundet – heldigvis i live – i en villa ved Korsør.

Men selv om sagen er endt lykkelig, er weekendens hændelse stadig et traume, som både pigen og hendes familie nu skal bearbejde.

Til Ekstra Bladet fortæller pigens mor Pernille Nielsen, at pigen – forståeligt nok – lige nu har et stort behov for at være sammen med sin mor – og at de derfor bruger masser af tid på at kramme og være der for hinanden:

– Jeg kan faktisk ikke forklare, hvordan jeg har det, eller hvordan hun har det. Vi er stadigvæk i en choktilstand, fortæller Pernille Nielsen til Ekstra Bladet.

Pernille Nielsen har tidligere fortalt til SE og HØR, at hun og resten af familien er dybt berørte og bevægede over den støtte, som de har modtaget fra alle egne af landet.

Politiet finkæmmer området, hvor man fandt den 13-åriges cykel, mobil og taske. 
Politiet finkæmmer området, hvor man fandt den 13-åriges cykel, mobil og taske.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det er stadig sparsomt med oplysninger i sagen, hvor en 32-årig mand altså er anholdt og sigtet.

Alligevel tegner der sig nu et urovækkende billede af, hvad politiet mener skete med den 13-årige pige.

Mødtes ikke med veninden

Lørdag formiddag var den pligtopfyldende pige i gang med at uddele aviser i Kirkerup sydøst for Slagelse.

Da hun var færdig omkring klokken 11.30, ringede hun til sin bonusfar for at fortælle, at hun nu ville cykle hjemad for at mødes med en veninde.

Men hun mødtes aldrig med sin veninde. Hun nåede heller aldrig hjem.

I stedet gjorde hendes familie få timer senere et gruopvækkende fund i vejkanten.

Her lå pigens cykel, taske og mobiltelefon smidt. Det lignede slet ikke den pligtopfyldende pige at efterlade sine ting på den måde.

Derfor slog familien alarm til politiet, og én af Danmarkshistorien største eftersøgninger blev skudt i gang.

Først 27 timer senere fik forældrene vished. Og det blev heldigvis den besked, de havde håbet på – men nærved ikke længere troede på: Hun var fundet i live.

Den 32-årige mand er blevet varetægtsfængslet. Han er sigtet for at have frihedsberøvet og voldtaget den 13-årige pige. 
Den 32-årige mand er blevet varetægtsfængslet. Han er sigtet for at have frihedsberøvet og voldtaget den 13-årige pige.
 Foto: Privat

Ført til to adresser

Hvad der helt nøjagtigt er sket i de 27 timer, ved indtil videre kun den 13-årige – og gerningsmanden.

Lige nu forsøger politiet stadig at kortlægge, hvad der præcist skete, efter pigen var blevet færdig med at uddele aviser.

Politiets teori er dog, at hun mødte sin formodede gerningsmand klokken præcis 11.43. Her stoppede den 32-årige mand sin sorte Hyundai i20 og tvang den unge skolepige ind i sin bil.

I forbindelse med sagen opsatte politiet en kommandocentral ved kirken. 
I forbindelse med sagen opsatte politiet en kommandocentral ved kirken.
 Foto: Ritzau Scanpix

Herefter begyndte det 27 timer lange mareridt – et mareridt der ifølge politiet udspillede sig mindst to steder på Vestsjælland.

Alt tyder på, at den 32-årige mand først kørte hende hen til en øde lagerbygning i Sorø. Adressen var på ingen måder ukendt for manden, der har arbejdet som sælger i virksomheden de sidste fem år.

Præcis hvor længe han holdt pigen indespærret på sin arbejdsplads, er ukendt. Hvad han præcis gjorde mod hende, er heller ikke kommet frem.

Sikkert er det dog, at han senere tvang pigen ind i bilen igen, hvorefter han satte kurs mod sin sorte villa i Korsør-området.

Her holdt han den 13-årige pige indespærret, indtil det lykkedes politiet at redde hende søndag eftermiddag.

Alt tyder på, at den 32-årige først kørte pigen til en lagerbygning på den arbejdsplads i Sorø, hvor han har arbejdet som sælger de sidste fem år.
Alt tyder på, at den 32-årige først kørte pigen til en lagerbygning på den arbejdsplads i Sorø, hvor han har arbejdet som sælger de sidste fem år.
 Foto: Google Maps

Tallet fordoblet

Fra start satte politiet alle kræfter ind på at finde den 13-årige pige. Andre politikredse, Flyvevåbnet samt eksperter fra Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) blev tilkaldt, mens droner, helikopter og mere end 20 politihunde finkæmmede området ved Slagelse.

En stor del af hjælpen kom dog fra offentligheden.

Fra start opfordrede politiet på det kraftigste til, at alle borgere henvendte sig, hvis de havde oplysninger i sagen.

Desuden opfordrede politiet alle til at gemme og sende eventuelt videomateriale, hvis de havde opholdt sig i området ved Kirkerup lørdag middag. Den taktik gav pote.

Mandag arbejdede teknikere i dna-dragter stadig ved den 32-åriges bopæl.
Mandag arbejdede teknikere i dna-dragter stadig ved den 32-åriges bopæl.
 Foto: Presse-fotos.dk

Lørdag aften havde politiet således modtaget mere end 300 henvendelser fra borgere.

Søndag middag var det tal fordoblet.

– Vi er meget bekymrede

De mange spor og tips ledte i første omgang politiet til et hus i Kirkerup tæt på det sted, hvor pigen forsvandt. Huset blev straks afspærret, mens politiets teknikere desuden finkæmmede en nærliggende skov.

Senere viste det dog, at denne adresse – samt skovområdet – ingen forbindelse havde til den mystiske forsvinden. Politiet havde dog allerede en klar opfattelse af, at der var sket en forbrydelse.

– Vi ser på sagen med allerstørste alvor. Vi er faktisk meget bekymrede for hende og arbejder ud fra en teori om, at der er begået en kriminel handling, sagde politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi søndag formiddag.

Få timer senere meddelte politiet så, at man ville holde et såkaldt doorstep for pressen. Her ville Kim Kliver sammen med vicepolitiinspektør Rune Dahl Nilsson give seneste nyt i sagen.

Medierne – og mange danskere – frygtede, at der var dårligt nyt.

Politiet havde nemlig delt et nyt billede af den 13-årige pige.

Politiet arbejder i Korsør-området. Her konfiskerer de blandt andet den sorte bil. 
Politiet arbejder i Korsør-området. Her konfiskerer de blandt andet den sorte bil.
 Foto: Ritzau Scanpix

Billedet viste hende på cykel og iført blåt joggingtøj og cykelhjelm. Billedet var det sidste af pigen, og det viste, hvordan hun så ud, da hun forsvandt.

Der var ingen tvivl om, at man frygtede det værste for hende.

Men kort før klokken 15.00 – lige inden doorsteppet skulle begynde – skete det bedst tænkelige så:

Politiets minutiøse efterforskning ledte betjente mod den sorte villa i Korsør-området

Klokken 14.48 gik politiet ind på adressen, hvor de fandt pigen i live.

I samme ombæring blev den 32-årige mand anholdt.

Sponsoreret indhold