Krimi21. august 2020

Mundbind: Så høj er bøden

Hvis man ikke har mundbind på i offentlig transport, kan det koste 2500 kroner
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega643119_001.jpg
 Foto: MEGA

Fra i morgen lørdag er det påkrævet at have mundbind i offentlig transport.

Under et pressemøde fredag formiddag har transportminister Benny Engelbrecht (S) gjort det klart, at der foreligger en bøde, hvis ikke man følger påbuddet.

Den kommer til at ligge på 2500 kroner.

ikke et problem

Transportministeren regner dog ikke med, at det bliver et større problem at få folk til at tage mundbind på i offentlig transport.

Man vil, modsat fremgangsmåden i tilfælde af glemt billet, forsøge at gå dialogens vej.

Det er kun i yderste tilfælde, at der vil blive uddelt en bøde.

gratis mundbind

Hvis man tilhører en særlig udsat gruppe, kan man få gratis mundbind.

I et opfølgende spørgsmål kan sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ikke svare på, præcis hvem, der kan få gratis mundbind.

Men det står klart, at det afhænger af ens økonomi, og at opgaven kommer til at lægge hos kommunerne.

SÅ MANGE ER SMITTET

I går var der registreret 116 nye tilfælde af coronasmittede patienter. I alt er 16.056 personer blevet offer for den smitsomme virus, der således spreder sig gevaldigt over hele verden.

Torsdag var der ingen bekræftede dødsfald med coronavirus i Danmark, og det samlede antal coronarelaterede dødsfald er dermed stadig på 621.

Sponsoreret indhold