Krimi8. december 2023 (opd. 15. december 2023)

Mystisk drabssag for retten: Slog mand ihjel med 60 knivstik

Fredag tager Retten i Nykøbing hul på en bestialsk sag, hvor 53-årig mand blev dræbt af en dansk teenager
Politiet til stede på adressen i Vordingborg i forbindelse med drabet i oktober måned sidste år.
Politiet til stede på adressen i Vordingborg i forbindelse med drabet i oktober måned sidste år.
 Foto: Presse-fotos

SENESTE: Nu er der faldet dom

LÆS OGSÅ: Tiltale: Dansk teenager stak 53-årig mand ihjel med mindst 60 knivstik

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til patrick@sh.dk

60 knivstik mod halsen, nakken, brystkassen og armene.

Sådan blev en 53-årig mand sidste år fundet brutalt dræbt i en villa i et ellers stille og roligt parcelhuskvarter på Chr. Winthersvej i Vordingborg.

Det blodige scenarie udspillede sig ifølge anklageskriftet i sagen, som SE og HØR har fået aktindsigt i, 1. oktober sidste år.

Den tiltalte er en blot 19-årig dansk teenager, som har siddet varetægtsfængslet i den voldsomme drabssag siden i fjor.

I første omgang blev en 20-årig kvinde og en 22-årig mand også anholdt i sagen – siden har anklagemyndigheden dog droppet sigtelsen mod de to.

Fredag tager Retten i Nykøbing Falster hul på sagskomplekset, hvor den unge mand er tiltalt for det bestialske knivdrab.

Den drabstiltalte har fra starten nægtet sig skyldig.

Den tiltalte i sagen er beskyttet af et navneforbud, hvorfor vi ikke kan komme nærmere ind på hans identitet, ligesom det ikke er muligt at beskrive forbindelsen mellem den unge mand og offeret i sagen.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-12-07/20210109_jsu6586.jpg
Retten i Nykøbing Falster danner fredag ramme om en drabssag, hvor en dansk teenager er tiltalt for at have slået en 53-årig mand ihjel med ikke under 60 knivstik.
 Foto: Jesper Sunesen / Aller Media DK

Fundet dræbt to dage senere

Anklagemyndigheden mener, at den 53-årige mand blev knivdræbt på adressen i Vordingborg 1. oktober om aftenen.

Men offeret blev først fundet slået ihjel to dage senere – mandag morgen omkring klokken 8.30.

Herefter var politiet massivt til stede i området, hvor de hurtigt kunne konkludere, at det tydede på en drabssag.

Der er afsat fire retsdage til behandlingen af sagen – der forventes dom 20. december.

SE og HØR følger fredagens retsmøde

Drab på Chr. Wintersvej i Vordingborg

Sponsoreret indhold