Nedtælling til katastrofen: Andreas tog 149 med sig i døden

LÆS OGSÅ: Danske topadvokater omkommet med søn i flystyrt

Han sagde aldrig ét eneste ord. Han gav aldrig et hint om, at noget var galt. Og han delte aldrig sine inderste og mørkeste tanker med nogen andre end sig selv.

Men i dag for præcis ti år siden valgte den tyske pilot Andreas Lubitz på grusomste vis at indvilge hele verden i sine dystre tanker.

Den 24. marts 2015 tog han præcis 149 uskyldige mennesker med sig i døden, da han styrede en Airbus 320 fra Germanwings ind i en bjergside med 700 kilometer i timen.

Kort forinden havde den 27-årige andenpilot lokket kaptajnen ud af cockpittet, låst døren og manuelt ændret flyvehøjden fra 38.000 fod til 100 fod. Og så lænede han sig tilbage og gjorde ikke mere.

Det tonstunge fly dalede stille mod jorden – og mod de franske alper. Og klokken præcis 09:41:06 ramte flyet en bjergvæg – og 150 liv gik tabt.

I dag er det præcis ti år siden, at den 27-årige Andreas Lubitz begav sig ud på et selvmordstogt, der ville sende chokbølger gennem hele verden.

I den forbindelse genfortæller SE og HØR historien om Andreas Lubitz og Germanwings Flight 9525's sidste flyvetur.

I marts 2015 var der intet, der tydede på, at Andreas Lubitz var en tikkende bombe.

Den 27-årige tysker lignede udadtil én, der havde styr på sit liv.

Han havde været uddannet pilot siden 2013, han havde 630 registrerede timer i luften, han elskede sit job – og virkede tilsyneladende til at være glad for sit liv og sit job. Men inde i ham rasede dæmonerne – og den 24. marts 2015 slap ondskaben løs.

Den dag var han andenpilot på en rutinemæssig tur fra Barcelona til Düsseldorf. Germanwings Flight 9525 og de i alt 150 passagerer og besætningsmedlemmer gik i luften præcis klokken 09.

Præcis en halv time senere begav Andreas Lubitz sig ud på sit selvmordstogt.

Han lokkede sin kaptajn Patrick Sonderheimer ud af cockpittet – angiveligt ved at hælde noget vanddrivende i kaffen, så han skulle på toilettet – og låste døren.

Herefter lænede Andreas Lubitz sig frem i sædet og ændrede manuelt flyets højdeindstilling fra 38.000 fod til 100 fod, den laveste mulige indstilling.

Måske lukkede han øjnene. Måske kiggede han ud af vinduet, mens det tonstunge fly tabte højde og kom tættere og tættere på de franske alper.

I de otte minutter, hvor flyet dalede mod døden, opfangede flyets sorte bokse kaptajn Sonderheimers paniske forsøg på at slå døren ind. De sorte bokse opfangede imens et roligt og fattet åndedræt fra Andreas Lubitz.

I de sidste sekunder kunne man høre passagerne skrige, da den grusomme sandhed gik op for dem.

Ombord på flyet var 144 passagerer og seks besætningsmedlemmer. Blandt passagererne var en syv måneder gammel baby og 16 gymnasieelever fra Joseph König Gymnasium på vej hjem til Tyskland efter en ugelang studietur til Spanien.

Alle døde i det splitsekund, hvor flyet bragede ind i bjergvæggen med over 700 kilometer i timen.

Mens redningspersonalet forsøgte at finkæmme ulykkesstedet i timerne efter tragedien, begyndte sandheden så småt at gå op for omverdenen.

Eksperter fastslog hurtigt, at Andreas Lubitz bevidst og egenhændigt havde ændret flyhøjden – og at han var velvidende om, at den ændrede flyhøjde ville betyde en sikker død både for ham og de 149 andre ombord.

Men hvorfor gjorde han det? Hvorfor ville en tilsyneladende velfungerende andenpilot med hele livet foran sig dræbe sig selv og 149 andre?

Andreas Lubitz var tilsyneladende ikke en velfungerende mand alligevel.

Venner, kolleger, studiekammerater og ekskærester begyndte at tegne et billede af en mand, der var plaget af dystre og mørke tanker. Andreas Lubitz led angiveligt af en svær depression – en lidelse han havde kæmpet mod før.

Han havde kort forinden den fatale flyvetur lidt et smertefuldt brud fra sin forlovede. Efter syv års parforhold var parret gået hver til sit – og brylluppet var aflyst.

Andreas Lubitz følte sig ”udbrændt” – og så led han af en ”endnu ukendt sygdom”, der kunne true hans fremtidige karriere som pilot. Andreas Lubitz frygtede at blive blind.

Alt det blev for meget, og den 24. marts 2015 gjorde han en ende på sit – og 149 andres – liv.

Andreas Lubitz’ forældre, Günter og Ursula, fastholdt efter ulykken, at deres søn var uskyldig – og at den officielle ulykkesrapport fra myndighederne er én stor løgn.

På dagen, hvor det var to år siden, at tragedien havde fundet sted, fremlagde forældrene deres egen teori om den skæbnesvangre dag.

Forældreparret samarbejdede dengang med en luftfartsekspert, der i en rapport satte spørgsmålstegn ved Andreas Lubitz’ skyld.

Eksperten og forældrene mente i stedet, at turbulens eller tekniske fejl var årsagen til ulykken.

- Vi må ikke blot leve med, at vi har mistet vores søn og bror, men også, at han allerede to dage efter styrtet blev udpeget som eneansvarlig. Tilmed må vi leve med, at han er blevet udråbt som en ’depressiv massemorder’ i medierne, udtalte faderen i forbindelse med pressemødet på toårsdagen for tragedien.

Her kom det frem, at Andreas Lubitz havde været i behandling for depression i 2008 og 2009. Men hans far understregede, at sønnen havde overvundet sygdommen.

- Han var et livsglad, ansvarligt og engageret menneske, lød det fra faderen.

De officielle myndigheder fastholder dog, at Andreas Lubitz var alt andet end en livsglad, ansvarlig og engageret mand. Han var i deres øjne en koldblodig og depressiv morder, der i sin mørkeste stund tog 149 uskyldige med sig i døden.