Krimi2. oktober 2024

Nicki Bille anholdt i forbindelse med butikstyveri: Nægter sig skyldig

Torsdag bliver Nicki Bille fremstillet i grundslovsforhør - ifølge SE og HØRs oplysninger drejer sagen sig om et butikstyveri i Hvidovre, som har udviklet sig
Her forlader Nicki Bille Københavns Byret tilbage i 2019 - nu er han tilsyneladende kommet i karambolage med loven igen, igen.
Her forlader Nicki Bille Københavns Byret tilbage i 2019 - nu er han tilsyneladende kommet i karambolage med loven igen, igen.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til patrick@sh.dk

Tidligere onsdag kom det frem, at den tidligere landsholdsangriber Nicki Bille igen, igen har rodet sig ud i problemer med den danske lovgivning.

Derfor bliver han torsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup.

Ifølge SE og HØRs oplysninger drejer sagen sig om et butikstyveri i Hvidovre, som har udviklet sig til et røveri.

Sagen har tilsyneladende været så alvorlig, at politiet torsdag vil stille ham for en dommer, som skal tage stilling til, om Nicki Bille skal varetægtsfængsles.

SE og HØR har været i kontakt med hans forsvarer Mie Holm Quast, der oplyser, at hendes klient torsdag vil nægte sig skyldig i anklagerne.

Det er dog endnu uvist, hvad 36-årige Nicki Bille præcist er sigtet for - det kommer frem torsdag under grundlovsforhøret.

Dømt flere gange

Den tidligere landsholdsbomber har igennem årene været i karambolage med loven adskillige gange.

Senest blev det til en dom for vold, som blev takseret til fem måneder bag tremmer, for den tidligere FC Nordsjælland angriber.

Her udtalte et vidne, som havde overværet slagsmålet, at "Nicki Bille lignede en, der var på stoffer".

Tilbage i 2021 blev han kendt skyldig i hele 12 forhold - det kostede ham dengang 60 dages betinget fængsel.

Nicki Bille er blevet dømt ved en dansk domstol hele seks gange siden 2019.

Han blev ellers spået til at være et af de helt store talenter, da han slog igennem for BK Frem tilbage i 2005 - siden repræsenterede han klubber som FC Nordsjælland, Villarreal og den norske storklub Rosenborg BK.

Nicki Bille fik tre kampe på det danske landshold, hvori han scorede et enkelt mål.

Sponsoreret indhold