Krimi9 timer siden

Nicki Bille reagerer efter dom: - Det irriterer mig

Torsdag formiddag blev Nicki Bille igen dømt ved retten i Glostrup - nu sætter han ord på dommen
Nicki Bille risikerer torsdag at blive smidt i fængsel igen, igen - denne gang i en sag om røveri.
Nicki Bille skal i fængsel igen, igen - denne gang i en sag om røveri.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Nicki Bille dømt igen, igen: Skal en tur bag tremmer for røveri

Torsdag eftermiddag blev Nicki Bille idømt seks måneders ubetinget fængsel.

Ved retten i Glostrup blev det nemlig slået fast, at den tidligere fodboldsstjerne er fundet skyldig i to ud af tre forhold i sagen, der omhandlede et røveri i Coop 365, der fandt sted tilbage i september 2024.

Kort efter dommen talte SE og HØR og den øvrige presse med Nicki Bille, der var tydeligt ærgerlig over dommen.

- Det, der irriterer mig, det er, at det er et juridisk røveri, kan man sige. Jeg har virkelig ikke truet mig til at få de ting. Så det irriterer mig lidt, at det bliver takseret sådan, fortalte han.

Den tidligere fodboldsstjerne fortalte videre, at han håber på, at kan få lov at afsone sin straf med fodlænke.

- Der bliver trukket halvanden måned fra på grund af varetægtsfængslingen, og så kan jeg forhåbetligt få fodlænke på, fortæller han.

I retten lagde man blandt andet vægt på Nicki Billes opførsel over for medarbejderne i den pågældende Coop 365-butik. Her blev det vurderet, at der var tale om et forsøg på at få de stjålne varer i sikkerhed, da han gik tilbage og truede medarbejderne.

Selv om den tidligere angriber nu kan skrive endnu en dom på cv'et, er han dog fortrøsningsfuld omkring fremtiden. Han fortæller, at han er kommet i misbrugsbehandling, og at han er et godt sted i dag.

Ser vi Nicki Bille i en retssag igen?

- Så skal det være i Landsretten. Jeg tror, jeg har tænkt mig at anke. Jeg synes virkelig, at jeg har en sag her. Det var i en brandert, at jeg gik ind og tog ting. Det er én ting, men jeg tog fat i ham i et kort sekund, hvor jeg lige fik en kort hjerneblødning, men så var det ikke mere end det.

- Jeg synes, det er blevet gjort meget værre, end det er. Jeg ved godt, det er forkert. Men at det blev gjort til et røveri, det havde jeg aldrig i min vildeste fantasi nogensinde forestillet mig. Det må jeg ærligt indrømme, lød det fra Nicki Bille.

Nicki Bille har 14 dage til at anke dommen.

Sponsoreret indhold