Norsk "Paradise Hotel"-vinder dømt for voldtægt: Hel sæson fjernet
23-årige Markus Nikolai Grønberg er blevet idømt fire år og fem måneders fængsel for at have voldtaget en bare 14-årig pige.
Den unge mand, der er tidligere vinder af "Paradise Hotel", skal også betale 170.000 norske kroner i erstatning til offeret.
Dommen har nu fået konsekvenser hos Nent Group, der har valgt at slette hele sæson 14, hvor 23-årige Markus Grønberg er deltager.
Det bekræfter den norske programdirektør Kenneth Kristensen i en mail til NRK.
Realitystjernen nægter sig fortsat skyldig og hans advokat oplyser mandag, at klienten har valgt at anke dommen.
Allerede under optagelserne af programmet, blev den unge mand efterforsket af politiet, men det var uden produktionens vidende.
Grønberg er dømt for at have skaffet sig seksuel omgang ved hjælp af vold eller truende adfærd mod en mindreårig.
Ifølge tiltalen, som han nu er blevet dømt efter, skulle han havde slået den 14-årige pige to gange i ansigtet.
Offeret, Markus Grønberg og en af hans venner mødtes den aften ifølge anklageskriftet og her legede de en drukleg som indebar kys.
Det har Grønberg dog selv nægtet i retten.
Derefter skulle den 14-årige pige og den 23-årige mand være gået ind på et værelse for at have sex.
Det var den unge pige på det tidspunkt angiveligt med på, men da hun senere på aften ville hjem, gik det galt.
Det står der ifølge VG i anklageskriftet.
Her blev hun voldtaget, ligesom hun blev slået i ansigtet med en knytnæve.
- Det var mod min vilje, jeg prøvede at skubbe ham væk og vende mig væk. Jeg prøvede at ryste ham af på den ene eller anden måde, fortalte hun i retten.
- Der er ingen afgørende beviser, der peger på, at min klient er skyldig. Sagen handler om et spørgsmål om troværdighed - altså hvem skal man tro på. Jeg tror ikke, at det er nok. Der skal være nogle beviser, der understøtter historien. Det er meget vigtigt med tekniske beviser og her tænker jeg på dna. Så derfor synes jeg, at sagen skal behandles i ankeretten, sagde forsvareren Tor Haug til det norske medie VG.