Krimi5 timer siden
Nu bekræfter politi: Skyderi i Aabenraa sent i aftes
Syd- og Sønderjyllands Politi bekræfter nu, at en større afspærring på Vestergade i Aabenraa skyldtes en anmeldelse om skyderi
Af Søren Bak
Der har været skyderi i det centrale Aabenraa sent søndag aften.
Foto: Presse-fotos.dkEt område af Vestergade i Aabenraa har været afspærret søndag aften og natten til mandag morgen.
Det bekræfter Syd- og Sønderjyllands Politi nu overfor avisen Jydskevestkysten.
- Jeg kan bekræfte, at vi har været til stede derude og lavet nogle undersøgelser på baggrund af en anmeldelse om skyderi, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Jacob Matthiesen mandag morgen til avisen.
Ifølge politiet er der ingen, der er kommet til skade i forbindelse med skyderiet.
Politiet har ikke flere oplysninger at tilføje til sagen i øjeblikket.
Et større område har været spærret i det centrale Aabenraa, mens politiet har arbejdet på stedet.