Krimi24. marts 2025 (opd. 27. marts 2025)

Nu er det afsløret: Her er tiltalen mod Henrik Sass Larsen

Tusindvis af billeder er fundet på eksministerens computere
Det er voldsomme anklager, som Henrik Sass Larsen nu skal forklare sig mod i retten.
Det er voldsomme anklager, som Henrik Sass Larsen nu skal forsvare sig mod i retten.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

LÆS OGSÅ: - Jeg har aldrig nogensinde gjort et barn fortræd

Tidligere minister Henrik Sass Larsen er tiltalt for besiddelse af over 6200 billeder og over 2200 filmsekvenser med overgrebsmateriale med børn.

Det fremgår af anklageskriftet, som mandag er frigivet til flere medier.

I anklageskriftet står der, at han 5. juli 2023 har været i besiddelse af materialet på bærbare computere, usb-stik og en iPhone, der var i hans hjem i København.

Samme tidspunkt har han i hjemmet også være i besiddelse af en børnesexdukke, hævder anklagemyndigheden.

Henrik Sass Larsen nægter sig skyldig i alle anklagepunkter, oplyste hans forsvarer søndag.

- Jeg har aldrig nogensinde gjort et barn fortræd - og kommer aldrig til at gøre det, sagde Henrik Sass Larsen i en pressemeddelelse søndag.

Henrik Sass Larsen var erhvervs- og vækstminister fra august 2013 til juni 2015. Han var medlem af Folketinget fra 2000 til 2019.

Desuden var han midlertidigt folketingsmedlem i to forskellige perioder i 1999.

Det har politiet fundet

6242 billeder og 2231 videoer med overgrebsmateriale af børn

Heraf er såkaldt kategori 3-materiale - der er den groveste kategori - fundet i 252 billeder og 197 videoer

En såkaldt børnesexdukke der ifølge politiet var "skåret op i skridtet"

Det omfattende materiale og den opskårede dukke blev fundet under en ransagning 5. juli 2023.

Ni måneder senere, 29. februar 2024, fandt politiet yderligere overgrebsmateriale på en iPhone og computer - nemlig tre billeder og 16 videoer i kategori 1 og 2.

Kilde: Anklageskriftet

Sponsoreret indhold