Nu er det sket igen: Cashewnødder i brand
LÆS OGSÅ: Nikolaj Ryom fra "Forræder" skal giftes med Simon: - Han var min chauffør
Søndag formiddag var Nordjyllands Beredskab massivt til stede i Sæby.
Det skyldes en omfattende brand i flere tons cashewnødder.
Det skriver TV 2 Nord.
Det er anden dag i træk, at beredskabet er tilstede på adressen for at bekæmpe en brand i nødderne.
Lørdag brændte flere tons cashewnøddeskaller nemlig på grund af en varmeproces, og søndag brød branden ud igen, fordi de var blevet flyttet og dermed fik ny ilt.
- Der hvor nødderne oprindeligt lå, var der ikke plads til at håndtere dem. Vognmanden har et andet sted, hvor der også er et oplag, og her blev nødderne flyttet til. Og det har fået luft, og branden er startet igen på det nye sted, lyder det fra Bo Isaksen, der er indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab.
Ifølge TV 2 Nord er branden nu slukket, og indsatslederen hos Nordjyllands Beredskab håber, at det er "endegyldigt", da der er blevet iværksat flere tiltag, så det ikke sker igen.