Nu reagerer den 13-årige: "Ubehagelig påmindelse om overgrebet"
LÆS OGSÅ: Anklageskriftet afslører: 32-årig havde computeren fyldt med børneporno
"Det er nogle meget voldsomme tiltalepunkter i relation til min klient og læsning af anklageskriftet er en ubehagelig påmindelse om overgrebet".
Sådan lyder det i en mail fra bistandsadkoaten til den 13-årige pige til SE og HØR.
Udtalesen kommer efter, at anklageskriftet i sagen mod den 32-årige er blevet sendt ud til medierne.
"Min klient har brug for offentlighedens forståelse for, at hun gerne vil kunne se fremad og fokusere på at fortsætte sin almindelige dagligdag med skole, familie, venner og fritidsarbejde", står der videre i mailen fra Hari Aaby Mandic.
"Hun håber på at undgå at blive konfronteret med detaljer om overgrebene. Vi tror på, at befolkningen vil støtte dette og at medierne vil udvise forståelse".
Den 13-årige pige forsvandt i april sidste år, da hun var på vej hjem fra sin avisrute i Kirkerup ved Korsør.
27 timer senere fandt politiet hende i et hus sammen med den 32-årige mand. Af anklageskriftet fremgår det, at den 32-årige med vilje påkørte den unge pige på hendes cykel, mens hun var i gang med at dele aviser ud i april i sidste år.
Påkørslen fik den 13-årige pige til at vælte.
Med påkørslen af pigen er manden derfor også tiltalt for særlig farlig vold og overtrædelse af Færdselsloven.
Derefter tvang han den unge pige ind i sin Hyundai i20 og kørte rundt i baggagerummet med hende til flere adresser.
Den 32-årige er også tiltalt for gentagne tilfælde af voldtægter af den 13-årige, ligesom det i anklageskriftet fremgår, at manden truede med at slå pigen ihjel, hvis hun ikke gjorde, som han sagde.
Ifølge anklageskriftet forsøgte den 32-årige mand ligeledes at slå pigen ihjel, men det mislykkedes, da politiet befriende den 13-årige og i samme ombæring pågreb den tiltalte.
Han er også tiltalt for drabet på Emilie Meng for 7 år siden og for et overfald på en 15-årig pige i Sorø i november 2022.
Den 32-årige har erkendt sig delvis skyldig i sagen om den 13-årige, mens han fastholder at være uskyldig i sagen om Emilie Meng og efterskoleelev i Sorø.
Sagen tager sin begyndelse i retten i Næstved i maj, der er afsat i alt 18 retsdage.