Krimi12. marts 2021

Nu starter forhandlingerne om en langsigtet genåbningsplan

Folketingets partiledere har sat sig til forhandlingsbordet for at udarbejde en plan for en langsigtet åbning af samfundet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/partilederdebatgenaabning.jpg
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Fredag kl. 9.30 sætter partilederne sig til forhandlingsbordet i Statsministeret, hvor detaljerne om en langsigtet genåbningsplan skal diskuteres.

I de seneste uger har statsminister Mette Frederiksen (S) mødtes personligt med alle partilederne, og torsdag aften mødtes de 10 partiledere til en partilederdebat på TV 2.

Her fremlagde Jakob Ellemann-Jensen (V) et forslag om, at hele landet stort set skulle være åbent, når alle personer over 50 er vaccineret.

Et forslag som Mette Frederiksen (S) roste, og som hun stort set var enig i.

- Jeg vil gerne rose Venstres plan. Det er et godt stykke arbejde, der er gjort. Når alle over 50 er vaccineret, kan vi i princippet have et åbent Danmark. Jeg er meget fortrøstningsfuld omkring, at vi kan få en bred politisk aftale, sagde statsministeren under partilederdebatten.

Normal skoledag efter påske

Et af de mere presserende emner under gårsdagens partilederdebat var, hvornår børn og unge kunne komme tilbage i skole.

Allerede fra på mandag kan 5.-8. klasserne komme tilbage i skolen én gang om ugen, men det tyder på, at skoleeleverne også bliver prioriteret i den langsigtede genåbningsplan.

Alle partier var enige om, at børn og unge stod langt fremme i køen i den nye genåbningsplan.

- Jeg tror, det er muligt, at alle børn og unge har en nogenlunde normal skoledag i april, sagde statsminister Mette Frederiksen (S).

Sponsoreret indhold