Krimi31. marts 2020
Ny dato for OL
Arrangørerne bag OL i Tokyo har fastgjort en ny dato for de olympiske lege
Af Maria Hoang
Foto: MEGA
Nu har IOC og Japans regering så fastsat en ny dato, og sommer-OL bliver afholdt 23. juli til den 8. august 2021, mens de paralympiske lege løber af stablen fra den 24. august til 5. september 2021. Det er netop blevet annonceret på de olympiske leges officielle hjemmeside.
Sjovt nok går den stort anlagte sportsbegivenhed stadig under navnet "Tokyo 2020", selvom det altså nu kommer til at blive afholdt næste år.
Det kommer til at være 32. gang, der afholdes olympiske lege.
På hjemmesiden oplyses det, at man også overvejede at lægge legene i foråret 2021, men i sidste ende blev det besluttet at lægge det om sommeren, så der stadig var tid til at gennemføre de mange kvalifikationsrunder, som er blevet udskudt grundet coronavirus.