Krimi22. juni 2023

Nye anklager mod Tessie Skovly: - Hun er den største fusker

Flere virksomhedsejere står nu frem og fortæller om deres oplevelser med Tessie Skovly, der nu er gået i flyverskjul
Flere virksomhedsejere beskylder nu Tessie Skovly for snyd og bedrageri.
Flere virksomhedsejere beskylder nu Tessie Skovly for snyd og bedrageri.
 Foto: Thomas Laursen

Har du oplevet snyd med en influencer? Så hører vi gerne fra dig. Skriv en fortrolig mail til journalisten på saad@sh.dk

LÆS OGSÅ: Tessie Skovly meldt til politiet: - Jeg håber, hun bliver straffet

Ejere af små virksomheder fortsætter med at anklage Tessie Skovly for at narre sig til deres penge.

SE og HØR kunne onsdag skrive, at Michael Nedergaard, ejer af tøjvirksomheden 'Super-Kids', har meldt Tessie Skovly til politiet. Ifølge Michael Nedergaard har tv-kendissen taget røven på ham.

Derudover er Zaen Bashir, medstifter af smykkevirksomheden New Ring, stået frem og beskyldt Tessie Skovly for bedrageri, da han mener, at den tidligere "Ex on the Beach"-deltager også har snydt sig til penge fra hans virksomhed.

I dag deler Sanne Andersen, ejer af tøjvirksomheden Liva K, så historien om sin oplevelse med Tessie Skovly.

Ifølge hende kontaktede Tessie Skovly virksomheden om et muligt samarbejde på Instagram. Her skulle den tidligere realitydeltager promovere Liva Ks tøj, som hun blev betalt 2500 kroner for.

Aftalen var, at Tessie Skovly skulle promovere tøjet, indtil beløb var tjent hjem. Men ifølge Sanne Andersen skete det aldrig, da produkterne ikke blev lagt op i hverken stories eller opslag som aftalt.

- Hun (Tessie Skovly, red.) kom med en masse undskyldninger. Så var hun blevet lukket ude af Instagram, og så var hendes barn syg. Men det er min egen skyld, for det var bedst, hvis jeg havde googlet hende før samarbejdet, fortæller Sanne Andersen.

I dag har Sanne Andersen et særdeles anderledes billede af Tessie Skovly, som hun og hendes børn i første gang var beundret over.

- Hun er bare den største fusker. Det er helt vildt, at hun tør at gøre det, for jeg tænker, at hun pisser en masse mennesker af. Hun har et lille barn, jeg forstår det simpelthen ikke.

SE og HØR har set kontrakten mellem Liva K og Tessie Skovly samt diverse korrespondancer om samarbejdet.

Tessie Skovly var den første influencer, som Sanne Andersen og Liva K indgik et samarbejde med.
Tessie Skovly var den første influencer, som Liva K indgik et samarbejde med. I fremtiden vil Sanne Andersen google andre influencere før et muligt samarbejde, fortæller hun.
 Privatfoto

Sylvia Ingadottir ejer virksomheden Mor og Mini, der sælger produkter til gravide og babyer.

Ifølge hende skulle Tessie Skovly promovere virksomhedens produkter på Instagram, som tv-kendissen blev betalt 2000 kroner for.

Sylvia Ingadottir forventede, at Tessie Skovlys opslag ville tjene de 2000 kroner hjem efter promovering af virksomhedens produkter, hvilket ikke skete, da den tidligere "Ex on the Beach"-deltager hverken delte produkterne i opslag eller stories.

Sylvia Ingadottir fortæller, at 2000 kroner er meget for en lille, nyopstartet virksomhed.
Sylvia Ingadottir fortæller, at 2000 kroner er mange for en lille, nyopstartet virksomhed.
 Privatfoto

- For mig virker det som planlagt bedrageri. Hun har jo styr på det hele, indtil hun får pengne. For efterfølgende bliver alt droppet, og det er simpelthen ikke okay, fortæller Sylvia Ingadottir.

SE og HØR har set kontrakten mellem Mor og Mini og Tessie Skovly samt diverse korrespondancer om samarbejdet.

SE og HØR har uden held forsøgt at få et interview med Tessie Skovly, der ikke har nogle kommentarer til de mange anklager om svindel, der rettes mod hende.

Nu har hun både blokeret SE og HØR på Instagram og journalistens telefonnummer.

Tidligere dømt for bedrageri

Tessie Skovly er tidligere dømt for bedrageri.

I april 2020 blev hun idømt tre måneders ubetinget fængsel - en dom, som hun skulle afsone med fodlænke.

Tessie Skovly havde solgt dyre tasker og tøj over nettet, som køberne aldrig fik, selvom de havde betalt for det.

Den tidligere realitydeltager skulle også betale erstatning til de i alt 173 personer, som hun havde snydt.

Et beløb, der lød på 164.425 kroner.

På Facebook findes der i dag en gruppe med navnet "STOP TESSIE VITALI/SKOVLY (svindler) med godt og vel 3.800 medlemmer, hvor folk deler deres opleveser med Tessie Skovly.

Sponsoreret indhold