Nye oplysninger om Amira Smajic: Kørekortet kan være i fare
LÆS OGSÅ: Besat af bad boys: Amira Smajic har hang til hårde mænd
Hun har tilsyneladende ikke kun haft travlt med at holde hemmelige møder og afsløre rockere og topadvokater.
Amira Smajic fra ”Den sorte svane” har ifølge B.T. således også haft ganske meget fart på, når det kommer til trafikale unoder. I hvert fald er erhvervsjuristen og TV 2-muldvarpen nu i overhængende risiko for at miste kørekortet efter en betinget frakendelse af kørekortet.
Det skriver B.T. på baggrund af research.
Her kan mediet konkludere, at Amira Smajic sidste år nåede op på sit tredje klip i kørekortet – i en sag, der vedrører to trafikforseelser begået i henholdsvis 2020 og 2021.
I januar 2021 havde Amira Smajic kørt for stærkt i en Audi A5 Sportback. Et par måneder forinden – 16. november 2020 – blev hun taget med en telefon i hånden, mens hun sad bag rattet i en BMW X1 på H.C. Andersens Boulevard i København.
Begge forseelser gav altså sammenlagt et klip – og i forvejen havde Amira Smajic to yderligere klip.
Dermed skal muldvarpen altså sørge for at holde sig på lovens smalle sti de næste tre år, hvis hun ikke vil miste kortet helt.