Nye oplysninger: Toårige Emile var ikke alene med sine bedsteforældre, da han forsvandt
Lille Emile var angiveligt til familiesammenkomst hos sine bedsteforældre, da han lørdag forsvandt sporløst.
Det er altså et twist i sagen, da vi indtil nu har hørt, at han blot forsvandt fra bedsteforældrenes have. Men nu afslører det franske medie BFM DICI, at der var omkring 12 mennesker til stede i huset i byen Vernet.
Da han forsvandt var flere af Emiles tanter og onkler - ligesom der også var andre børn - tilstede.
En nabo bekræfter overfor det franske medie, at de så den lille dreng lørdag morgen sammen med andre børn i familien.
Toårige Emile forsvandt lørdag. Siden har mere end 800 mennesker hjulpet med at lede efter Emile, alle byens 20 huse er alle blevet undersøgt og flere styrker er inde i sagen, men der er altså fortsat ingen tegn på den lille dreng.
Politiet vil nu gennemsøge køretøjer i området, ligesom efterforskere via mobilmaster skal finde frem til de personer, der har begundet sig i området omkring stedet, hvor Emile forsvandt.
Der er mange teorier, men politiet har svært ved at begribe, hvordan den lille dreng kunne forsvinde uden spor i den lille by.