Nyt i Mia-sagen: Bliver i fængslet
Igen har en 37-årig mand frivilligt forlænget sin varetægtsfængsling i en drabssag fra Aalborg.
Fængslingen af manden, der sigtet for at have slået 22-årige Mia Skadhauge Stevn ihjel, forlænges med fire uger.
Den 37-årige blev fængslet i sagen den 10. februar for drabet, som han har nægtet sig skyldig i. Man kan højst siden fængslet i fire uger, før en dommer på ny skal tage stilling til, om der stadig er grundlag for at frihedsberøve personen.
Men op til hver fristforlængelse har den sigtede mand i denne sag accepteret, at hans varetægtsfængsling forlænges. Dermed afholdes der ikke et retsmøde.
Mia Skadhauge Stevn forsvandt efter en bytur i Aalborg natten til den 6. februar i år. Hun blev senere fundet dræbt.
Politiet mener, at hun blev slået ihjel på et tidspunkt mellem den 6. februar klokken 06.09 og den 9. februar klokken 11.20, hvor den 37-årige mand blev anholdt.
Det er uvist, hvornår sagen eventuelt kommer for retten.