Krimi14. august 2023
Offer hårdt såret: 34-årig mand anholdt
Søndag mødte Fyns Politi en mand i kritisk tilstand, da de fik melding om en voldsepisode i Odense
Af Ritzau
Efter politiet blev kaldt ud til en voldsepisode søndag eftermiddag er en 34-årig mand blevet anholdt.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau ScanpixEn 34-årig mand er blevet anholdt i forbindelse med en voldsepisode i det centrale Odense.
Det fortæller Milan Holck Nielsen, der er vagtchef ved Fyns Politi.
Politiet modtog anmeldelsen søndag klokken 15.26.
- Vi kommer ud med en patrulje, og der konstaterer vi, at der er en forurettet, der er i kritisk tilstand. Han er kørt på Odense Universitetshospital.
Milan Holck Nielsen understreger, at offeret er uden for livsfare.
Den forurettede har fået flere skader - herunder hovedtraume.
Vagtchefen kan ikke oplyse, hvorvidt der er brugt våben i voldsepisoden, og om offeret og den formodede gerningsmand kender hinanden.