Krimi26. marts 2021

James Schmidt idømt livstid for tre drab

Landsretten har i dag omstødt dommen mod James Schmidt og kendt ham skyldig i tre drab og idømt fængsel på livstid.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2020-03-11_08_45_17-billeder.jpeg
 Foto: Privat

James Schmidt er i dag blevet idømt fængsel på livstid for drabene på 80-årige Peter Olsen, 81-årige Inez Hasselbad og 82-årige Eva Hofmeister.

Dermed har Landsretten valgt at omstøde dommen fra byretten, hvor James Schmidt kun blev dømt for to af drabene, mens han blev frifundet for det andet på den 82-årige kvinde.

Det skriver flere danske medier herunder Ekstra Bladet.

Da politiet begyndte at komme på sporet af seriemorderen, var den 82-årig kvinde lig nemlig allerede kremeret.

To dommere og otte nævninge stemte for, at der var bevis for, at James Schmidt også stod bag drabet på Eva Hofmeister, mens en dommer stemte imod.

Den 28-årige mand har fra start nægtet sig skyldig i drab, men han har erkendt, at han brugte de to kvinders hævekort, som han i retten har fortalt, at han fandt ved et tilfælde.

Han lænsede de ældres kreditkort for tusinde kroner, som han brugte på smøger, sprut og biografbiletter.

De tre ældre borgere mistede livet i februar og marts måned 2019 i en ejendom på Vangehusvej på Østerbro i København.

James Schmidts mor boede i samme opgang som Inez Hasselblad. Og på den måde havde han nøglerne til opgangene i komplekset.

Den tidligere Robinson-vinder Malene Hasselblad fortalte under sagen i byretten, at hendes mor var bange for den 28-årige mand.

James Schmidt kom til Danmark fra Sudan, da han var syv år gammel sammen med sin familie.

Han blev i 2011 i Landsretten idømt en forvaringsdom, da han som ung forsøgte at dræbe sin mors veninde og voldtog en 14-årig pige.

Men højesteret omstødte dommen på grund af hans unge alder og idømte ham i stedet syv års fængsel.

Landsretten tager senere i dag stilling til straffen.

Sponsoreret indhold