Opsigtsvækkende sag: Familie finder ligdele i kufferter købt på auktion
Forestil dig at komme hjem med det, du tror, er et godt køb.
En familie i South Auckland havde netop denne opfattelse, da de kom hjem fra en auktion med flere brugte kufferter, som de havde fået for billige penge.
Glæden over en fornuftig investering blev dog afløst af en særdeles ubehagelig opdagelse, da de valgte at åbne kufferterne.
Her fandt dem nemlig flere dele af menneskelig.
Det skriver flere medier, herunder BBC og The Guardian.
Efterladt på et lager
Det grusomme fund har naturligvis fået det lokale politi til at indlede en større drabsefterforskning, og de mener ikke, der er grund til at tro, at familien er involveret i en forbrydelse på nogen måde.
Ligene skal nu i første omgang identificeres ligesom det bliver væsentligt at finde frem til, hvem der har ejet kufferterne før.
Kufferterne er nemlig blevet købt på et lager, hvor man almindeligvis erhverver sig flere genstande ad gangen, da tingene bortauktioneres, når de fylder for meget – eksempelvis hvis der ikke er blevet betalt tilstrækkelig leje i et opbevaringsrum
Familien gjorde den mareridtsagtige investering forrige torsdag, da de svingede forbi disse lagerrum, hvor de desuden købte flere læs genstande.
Det er meget almindeligt, at købere ikke når at inspicere de efterladte genstande særligt grundigt, før de afgiver deres bud, og kører væk med varerne. Det skyldes at mange går efter en hurtig handel, og håber, at de kan gøre et yderst værdifuldt "blindt" køb på disse auktioner.
"En ond lugt"
Den newzealandske familie åbnede først kufferterne, da de kom hjem, og det var altså først her, det gik op for dem, hvad kufferterne gemte på.
Ifølge mediet Stuff havde naboerne i området omkring familiens adresse på Moncrieff Avenue i Clendon Park bemærket en ”ond lugt”.
En af dem – en tidligere medarbejder på det lokale krematorium – genkendte lugten af døde mennesker.
– Jeg vidste det med det samme, men tænkte for mig selv: ”Hvor kommer det dog fra,” fortæller han.
Politiet i South Auckland beder offentligheden om ro til at klarlægge forbrydelsen bag, og kan endnu ikke sige mere om ofrenes identitet.