Pædofil misbrugte over 200 børn: Nu skal hans morder i retten
Richard Huckle er kendt i England for at være en af landets mest berygtede pædofile.
13. oktober sidste år blev han dræbt i Full Sutton fængslet, der ligger i Yorkshire, mens han afsonede 22 livstidsdomme for voldtægt af små børn.
Nu har Humberside Politi tiltalt 29-årige Paul Fitzgerald for mordet på den pædofili-dømte mand.
Det skriver The Sun og Daily Mail.
Ifølge de britiske medier blev den pædofilidømte først stukket med et barberblad i sin celle af en anden indsat. Herefter kvalte gerningsmanden Richard Huckle med en streng fra en guitar. Herefter stak gerningsmanden kondomer ned i halsen på sit offer.
Retssagen starter 5. februar ved Beverly Magistrates Court.
Mishandlet tæt på 200 børn
I 2016 blev 33-årige Richard Huckle dømt for at have voldtaget over 23 mindreårige børn. Han blev idømt 22 gange livstidsfængsel ved en domstol i London.
I retten tilstod 73 anklager om voldtægter af 23 børn. Men politiet mener, at han har begået langt flere. Ofrene var imellem seks måneder til 12 år.
Artiklen forsætter under billedet.
Paul Fitzgerald sad i samme fængsel som Richard Huckle. Nu er han tiltalt for mordet på den pædofilidømte mand. Foto: MEGA
Ifølge britisk politi har han gjort mere end 191 børn fortræd, da han arbejdede på et børnehjem i Malaysia.
Under en ransagning hos den nu døde mand fandt politiet en krypteret computer. På den havde Richard Huckle gemt 20.000 billeder og videoer af voldtægter begået mod mindreårige børn. Mange af videoerne var umulige at åbne for politiet, da de var krypteret.
Det var politiet i Australien, der var kommet på sporet af den 33-årige pædofile-mand. De australske myndigheder kunne videregive oplysninger om den britiske mand, der var dybt foruroligende, til de britiske myndigheder.
På "the dark web" solgte Richard Huckle billeder og videoer af sine ofre, der blev voldtaget.
Artiklen forsætter under billedet.
Richard Huckle. Foto: MEGA
Under efterforskningen fandt britisk politi en manual, som den 33-årige havde skrevet til andre pædofile. Her beskrev, at det var meget lettere at voldtage små børn i 3. verdenslande, når de var fattige, og man kunne lettere gå under radaren.
I 2014 rejste han hjem til England på juleferie. Det blev det sidste Richard Huckle så til friheden. I lufthavnen ventede betjente på ham, og han blev anholdt på stedet.
Det vides ikke, hvordan Paul Fitzgerald forhold sig til anklagerne for mord.