Krimi23. juni 2023 (opd. 23. juni 2023)

Pædofili-dømt journalist: Kan snart være på fri fod

Den 48-årige mand, som tilbage i november blev idømt tre et halvt års fængsel i en omfattende sag om seksuelle krænkelser begået mod mindreårige, kan allerede i næste uge være på fri fod
En 48-årig tidligere journalist er blevet dømt i en omfattende sag for seksuelle krænkelser begået mod mindreårige. Går sagen i Østre Landsret hans vej, kan han snart være på fri fod.
En 48-årig tidligere journalist er blevet dømt i en omfattende sag for seksuelle krænkelser begået mod mindreårige. Går sagen i Østre Landsret hans vej, kan han snart være på fri fod.
 Foto: Privat

LÆS OGSÅ: Pædofil journalist i retten igen: Anklager vil skærpe straffen

En nu 48-årig tidligere journalist kæmper i disse dage for sin frihed ved Østre Landsret i København.

Tilbage i november måned blev han idømt tre et halvt års fængsel for særdeles omfattende seksuelle krænkelser begået mod børn - selv om anklagemyndigheden gik efter at få ham idømt forvaring.

Dommen er siden blevet anket, og går det den nu dømte sexkrænkers vej i landsretten, kan den 48-årige mand være på fri fod så tidligt som i næste uge.

Det bliver dog ikke uden modstand fra anklagemyndigheden, som i denne uge har taget hul på ankesagen mod manden.

De mener nemlig, at den tidligere journalist, der blandt andet har dækket et stort antal sager om pædofili, er så farlig, at han skal idømmes en forvaringsdom - som vil betyde indespærring på ubestemt tid.

Vi har tidligere beskrevet, hvor hurtigt den pædofilidømte tidligere journalist kunne være på fri fod igen - og det er altså ved at være lige oppe over nu.

Han blev anholdt 20. april 2021, og blev tilbage i november 2023 dømt til at skulle afsone tre år og seks måneders fængsel.

Det vil sige, at han på nuværende tidspunkt har afsonet 2/3 dele af sin fængselsstraf - og den pædofilidømte journalist kan altså komme på fri fod så tidligt som i næste uge.

I Danmark er det nemlig en mulighed at blive løsladt, når man har afsonet to tredjedele af sin dom.

Absurd mængde børneporno

Den nu 48-årige journalist er blandt andet dømt for over 160 forhold om seksuelle overgreb mindreårige, og for at have været i besiddelse af en "absurd stor mængde børneporno", som anklageren formulerede det i byretten.

Der var blandt andet tale om mere end 54.000 videoer med børneporno.

Flere af de seksuelle krænkelser er foregået på forskellige medier på internettet, hvor den dømte pædofil har brugt sin status til at groome helt små børn.

Manden oprettede blandt andet et forum på den nu nedlukkede app Periscope, hvor han fungerede som en slags leder.

- Jeg var en konge i det community, og blev behandlet sådan. Derfor sendte folk mig også billeder og ting, fordi de ville imponere mig, forklarede den dømte i byretten.

Politikens Hus på Rådhuspladsen, mandag den 12 november 2018.
Den nu dømte tidligere journalist arbejdede i en årrække på Ekstra Bladet.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Retten fandt det dog bevist, at den tidligere journalist brugte forummet til at groome og krænke piger et stort antal piger helt ned til 10-års alderen.

Dommen ved Østre Landsret forventes at falde i starten af næste uge.

LÆS OGSÅ: Sådan fældede de pædofil journalist: Fandt ham på Snap Map

Sponsoreret indhold