Krimi27. februar 2021
Person anholdt under Men In Black-demonstration
Manden er sigtet for vold mod tjenestemand

Foto: presse-fotos.dk
Lørdag aften afholder gruppen Men In Black demonstration mod coronarestriktionerne, og nu er meldingen fra politiet, at en mand er arresteret.
Det skriver TV 2 Lorry.
Politiet traf den unge mand i nærheden af demonstrationen, og han blev anholdt for vold imod tjenestemand.
- Vi ville have fat i ham, og det var han ikke helt så glad for, siger vicepolitiinspektør ved Københavns Politi Rasmus Agerskov Schultz til regionalmediet.
Politiet oplyser, at der er omkring 600 mennesker, der deltager i demonstrationen.