KrimiI går

Personbil og lastbil i frontalt sammenstød: Helikopter i luften

Der er sket en voldsom ulykke, hvor en lastbil og en personbil er kørt frontalt sammen på Viborgvej i Fårvang. Politiet opfordrer bilister til at finde andre ruter
Politiet har tilkaldt specialister, som er ved at undersøge, hvordan ulykken skete.
Politiet har tilkaldt specialister, som er ved at undersøge, hvordan ulykken skete.
 Foto: Presse-fotos.dk

Der er sket en voldsom ulykke på rute 26 Viborgvej ved Fårvang mandag eftermiddag.

Her er en personbil kørt frontalt ind i en lastbil. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til SE og HØR.

- Det er en personbil og en lastbil, der er kørt sammen med ret omfattende materialle skader til følge, siger vagtchef, Rasmus Poulsen til SE og HØR.

En helikopter blev sendt i luften i forbindelse med uheldet.
En helikopter blev sendt i luften i forbindelse med uheldet.
 Foto: Presse-fotos.dk

Han fortæller videre, at der er blevet sendt en lægehelikopter i luften, fordi man antog, der var sket alvorlig tilskadekomst med de implicerede personer.

- Det er jo voldsomme kræfter, der er på spil, når en lastbil og en personbil kører frontalt sammen. Men heldigvis er der ikke sket personskade, siger vagtchefen.

Der er køddannelse på strækningen, og politiet opfordrer til, at man finder alternative ruter.
Der er køddannelse på strækningen, og politiet opfordrer til, at man finder alternative ruter.
 Foto: Presse-fotos.dk

Politiet er til stede på Viborgvej i Fårvang, hvor han er ved at undersøge, hvordan ulykken kunne ske.

Strækningen er i øjeblikket helt spærret, mens politiet arbejder.

Det vides ikke, hvor længe arbejdet står på, eller hvornår man kan påbegynde oprydningen efter uheldet.

Derfor opfordres bilister til, at finde alternative ruter.

- Vi kan ikke sige noget, om hvor længe vejen er spærret, siger vagtchefen.

Sponsoreret indhold