Krimi10. april 2025 (opd. 10. april 2025)

To personer stukket med kniv ved H17: Efterforskes som internt opgør

To personer er onsdag aften blevet stukket med en kniv ved et stofindtagelsesrum i Kødbyen i København
De to personer blev stukket med kniv ved H17 - der er et stofindtagelsesrum - i København.
De to personer blev stukket med kniv ved H17 - der er et stofindtagelsesrum - i København.
 Foto: Presse-fotos

LÆS OGSÅ: Sisse Sejr-sag anket: - Vi er uforstående, udtaler forsvarsadvokat

To personer er blevet stukket med kniv ved et stofindtagelsesrum i Kødbyen i København.

I første omgang var den ene af dem i kritisk tilstand og blev bragt til Rigshospitalet. Men omkring klokken 00.30 er status, at vedkommende nu er i stabil tilstand, siger Dyre Sønnicksen, der vagtchef ved Københavns Politi.

Hændelsen skete ved H17, der er et stofindtagelsesrum beliggende på Halmtorvet ved Kødbyen.

Her opstod der tumult, og de to personer blev stukket med kniv. Politiet arbejder ud fra en hypotese om, at der har været tale om et internt opgør i miljøet, siger Dyre Sønnicksen.

Der er endnu ingen anholdte og politiet leder efter en gerningsmand, som vagtchefen ikke oplyser detaljer om.

Ifølge B.T. er de personer, der blev stukket, mænd født i henholdsvis 1986 og 1996.

Anmeldelsen tikkede ind klokken 21.21. Der var mange vidner til hændelsen, og politiet har også fået adgang til videoovervågning fra stedet, siger efterforskningsleder Kenneth Hviid Simonsen.

Hændelsesforløbet er godt beskrevet, siger efterforskningslederen, som ikke vil gå i detaljer af hensyn til det videre politiarbejde.

H17 er beliggende i en tidligere slagtehal i Kødbyen i København.

Ifølge stedet selv er H17 Nordens største stofindtagelsesrum.

Sponsoreret indhold