Philip Westh kendt skyldig i drabet på Emilie Meng
LÆS OGSÅ: Derfor kan Korsørmanden ende med hård straf i dag
Philip Westh er kendt skyldig i drabet på Emilie Meng.
Sådan lød kendelsen fredag i Retten i Næstved i sagen mod 33-årige Philip Westh, som i april 2023 bortførte en 13-årig pige og udsatte hende for et 27 timer langt mareridt.
Og det var netop her, politiet kom på sporet af ham i forbindelse med de to andre sager.
Stemningen var intens, da skyldskendelsen faldt i den store nævningesal. Her mente et enigt nævningeting, at Philip Westh havde gjort sig skyldig i drabet på Emilie Meng samt forsøg på voldtægt.
Derudover kendes Philip Westh skyldig i overfaldet på efterskoleeleven ved Sorø Gymnastikefterskole samt forsøg på voldtægt.
Sådan blev Philip Westh dømt
Forhold 1:Han kendes skyldig i drabet på Emilie Meng. Og forsøg på voldtægt.
Forhold 2-4:Han kendes skyldig i overfaldet på efterskoleeleven ved Sorø Gymnastikefterskole. Ligesom han også findes skyldig i forsøg på voldtægt.
Forhold 5-8: Skyldig i langvarig frihedsberøvelse og seksuelt overgreb.
Forhold 9:Han kendes også skyldig i besiddelse af en kniv på samme tid og sted som Kirkerup-forholdet.
Forhold 10:Han kendes skyldig i besiddelse af pornografisk materiale af personer under 18 år på sin stationære computer.
Philip Westh kendes også skyldig i forholdet fra Kirkerup med den 13-årige pige - her kendes Philip Westh skyldig i langvarig frihedsberøvelse samt seksuelt overgreb.
Det kom også frem ved skyldkendelsen, at Philip Westh kendes skyldig i at have været i besiddelse af en kniv på under samme tid og sted som forholdet fra Kirkerup.
Philip Westh kendes også skyldig fo at have været i besiddelse af pornografisk materiale af personer under 18 år på sin computer.
Philip Westh var tydeligt berørt, da skyldkendelsen blev læst op. Han sad med hovedet i hænderne.
Han kiggede ikke ned på tilhørerne.
Emilie Mengs grufulde skæbne tog sin begyndelse 10. juli 2016, da hun mødte sin morder omkring klokken 4 om morgenen på Korsør Station.
Philip Westh har nægtet sig skyldig i drabet på Emilie Meng og overfaldet på den 15-årige efterskoleelev i Sorø. Mens han har erkendt at han udsatte det 13-årige avisbud for frihedsberøvelse og andet seksuelt omgang end samleje. Dog nægtede han fuldbyrdet voldtægt.
Der venter nu procedure for straf, før vi til eftermiddag finder ud af, hvad det skal koste af straf. Inden det sker, bliver vi også klogere på, hvad mentalerklæringen siger om ham.