Krimi27. marts 2025

Pia Olsen Dyhr om Sass-tiltale: Føler med hans datter

Den garvede politiker tænker især på Henrik Sass Larsens datter, efter han er blevet tiltalt for besiddelse af børneporno af værste skuffe
Pia Olsen Dyhr med datteren Laura.
Pia Olsen Dyhr med datteren Laura.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Kun én ting kan redde Henrik Sass Larsen

Tidligere minister Henrik Sass Larsen er tiltalt for besiddelse af over 6200 billeder og over 2200 filmsekvenser med overgrebsmateriale med børn.

Det er en sag, der har rystet hele Danmark, og selvfølgelig ikke mindst hans tidligere kollegaer på Christiansborg.

En af dem er SF's formand Pia Olsen Dyhr, som SE og HØR mødte tirsdag aften til Cirkus Arenas premiereaften i København.

- Jeg er blevet meget rystet, siger hun.

Og midt i den ulækre sag føler hun særligt med én person.

- Jeg er måske især ked af det på Henriks datters vegne, siger hun.

På den anden politiske fløj finder vi Mai Mercado, der normalt er uenig med Pia Olsen Dyhr i mange ting, men naturligvis ikke i denne sag.

- Det blev jeg meget chokeret over, siger hun om anklagerne mod den tidligere top-socialdemokrat.

- Nu kører sagen jo ved domstolen, og derfor skal man jo ikke blande sig politisk. Men det er klart, at det tror jeg har chokeret alle på Chistiansborg

Også statsminister Mette Frederiksen har udtalt sig om sagen, da hun tirsdag tog kraftigt afstand til sin tidligere tætte, politiske allierede.

- Det er en alvorlig tiltale for nogle af de aller-, allerværste forbrydelser, man kan begå mod andre mennesker. Og det er klart, at jeg tænker på de børn, der er blevet mishandlet, hvor der er fundet voldtægter, overgreb og seksuelt misbrug sted, sagde Mette Frederiksen.

- Det er et forfærdeligt marked, der er efterspørgselsdrevet. Derfor er alle på Christiansborg chokerede, og det er jeg også, siger statsministeren.

Sass Larsens datter, Nynne, er 26 år gammel. Henrik Sass Larsen nægter sig skyldig i anklager.

Sponsoreret indhold