Krimi9. marts 2021

To piger fundet dræbt for 21 år siden: Nu taler fædrene for første gang

For 21 år siden blev to små piger fundet døde i et buskads i Norge. De var blevet voldtaget og myrdet.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20000913-210348-1_9mb.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

10-årige Lena Sløgedal Paulsen og otteårige Stine Sofie Sørstrønen var en lun majaften for 21 år siden ude for at tage en aftendukkert, da de blev ofre for en modbydelig forbrydelse der kostede dem begge livet

Nu - to årtier efter - bryder pigernes fædre tavsheden. Det sker i et interview med Dagbladet.

I sagen, som rystede Norge, erkendte den 19-årige Jan Helge Andersen, at han havde voldtaget og dræbt de to små piger, efter der blev fundet et kønshår fra ham.

Han fortalte også, at hans barnedomsven – den to år ældre Viggo Kristansen – var aktivt med i den grusomme forbrydelse. Han forklarede, hvordan han var blevet lokket til det af vennen. Han blev idømt 21 års forvaring.

Men den dengang 21-årige mand har fra start nægtet sin medvirken. Nu bliver hans sag så genoptaget, og det er netop af den grund, at pigernes fædre nu står frem.

Begge støtter de, at sagen bliver genoptaget, men er rystede over reaktionerne i offentligheden. Mange nordmænd taler nemlig nu, om at der blev begået justitsmord mod Viggo Kristiansen og ønsker ham nu frikendt.

I sidste uge beskrev det norske medie NRK, hvordan et ”Befri Viggo”-logo havde spredt sig på de sociale medier, ligesom det også er dukket op omkring busstoppestedet tæt på gerningsstedet.

”Jeg oplever det som uforskammet, når mange udtaler sig uden overhovedet at kende til sagen. Det er derfor vi fædre nu kommer frem og fortæller, hvad der er virkelighed. Folk må have lidt anstændighed. Det er næsten for let at udtrykke sin holdning”, siger Jostein Sørstrønen til Dagbladet.

Selv er fædrene ikke i tvivl om, at også Viggo Kristiansen er medskyldig i drabene på deres døtre.

De lægger heller ikke skjul på, at de håber, at resultatet denne gang bliver den samme. Fædrene peger på, at Viggo Kristiansene i forvejen var dømt for seksuelle overgreb på en pige og en dreng, der begge var under 10 år gamle. Der blev også fundet pornografisk materiale af grov karakter hos ham.

Den 41-årige mands advokat har tidligere sagt til Dagbladet, at han ikke er i tvivl om, at hans klient er uskyldigt dømt.

  • - Vi er utroligt glade for, at kommissionen har sagt ja til at prøve sagen igen. Det er en enorm lettelse, siger Viggo Kristiansens bror til mediet.

Den i dag 38-årige Jan Helge Andersen blev prøveløsladt i 2016. Han har afsonet sin straf færdigt.

Sponsoreret indhold