Krimi6. juni 2023
Politi anholder mand ved stranden: Tog billeder af badende børn
En 43-årig blev mandag anholdt ved Strandvejen i Charlottenlund, da han tog billeder af badende gæster – herunder børn

Arkivfoto. En 43-årig mand fra Høje Taastrup blev mandag anholdt ved stranden i Charlottenlund, efter at han tog billeder af badende børn.
Foto: ColourboxNordsjællands Politi måtte mandag aften klokken 18.39 anholde en 43-årig mand ved Strandvejen i Charlottenlund.
Grunden til det var, at manden tog billeder af badende børn.
Det skriver politiet i sin døgnrapport for den 5. og 6. juni.
Manden kommer ifølge rapporten fra Høje Taastrup og sad tilsyneladende på stranden med sit kamera, da politiet mødte op.
Han er nu sigtet for blufærdighedskrænkelse, så sagen kan undersøges nærmere, skriver politiet.
Blufærdighedskrænkelse kan straffes med bøde eller fængsel i op til to år. Er forbrydelsen begået mod et barn under 15 år, kan straffen forlænges i op til fire år.