Krimi29. august 2024 (opd. 5. september 2024)

Politi: Borgere skal søge væk fra brand i SuperBrugsen

Der er en del røgudvikling i forbindelse med branden, lyder det fra politiet
Der er tale om en brand i SuperBrugsen.
Der er tale om en brand i SuperBrugsen.
 Foto: Presse-fotos.dk

Borgere i området omkring Søndergade i Galten bliver torsdag formiddag bedt om at søge væk fra en brand.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på den sociale platform X.

Politiet oplyser, at det er Brugsen i Galten, der brænder.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne i branden, som politiet fik anmeldelse om klokken 10.55 torsdag.

Der er en del røgudvikling i forbindelse med branden, lyder det.

Både politi og brandvæsen er på stedet.

Politiet beder også borgerne respektere afspærring og give personalet arbejdsro.

Operationschefen fra Østjyllands Brandvæsen siger til mediet, at branden er kraftig.

Sponsoreret indhold