Politi efterforsker eksplosion i Københavns Nordvestkvarter ved neglesalon

LÆS OGSÅ: Tidligere dansk bokser kidnappet og truet med pistol i Spanien
Der er sket en eksplosion i en frisørsalon i krydset mellem Frederikssundsvej og Tomsgårdsvej i København.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Stormer til TV 2 kort før klokken 07.00.
Tidligere mandag morgen lød det, at politiet var massivt til stede i et område af det nordvestlige København for at undersøge et "mistænkeligt forhold".
Det oplyste Martin Kajberg, som er vagtchef ved Københavns Politi, tidligt mandag morgen.
Kajberg sagde samtidig, at den massive tilstedeværelse sandsynligvis vil påvirke trafikken i området.
Hvor længe politiet vil være til stede, står endnu ikke klart.
Henrik Stormer siger til TV 2 omkring klokken 07.00, at politiet forventer at være til stede "i hvert fald en time endnu".
Ritzaus udsendte på stedet melder om, at ruderne på en negleforretning er blevet beskadiget. Nogle af vinduerne er også sprunget.
Der er omkring otte patruljer på stedet. Politiets kriminalteknikere er til stede iført blå dragter.
Også det såkaldte HazMat-team, som rykker ud ved mistanke om tilstedeværelse af farlige kemiske stoffer, ses derude, lyder det.
Seniorsergent i Beredskabsstyrelsen Jens Kragbæk vurderer over for TV 2, at det er en genstand på størrelse med en håndgranat, der har forårsaget eksplosionen.
- Vi har været inde og tage nogle prøver for at finde ud af, hvad for et sprængstof det er, siger han til mediet.
Også ammunitionsrydningstjenesten, EOD, er tilsyneladende stede. De har til opgave at fjerne ueksploderet ammunition.