Krimi8. april 2025

Politi massivt til stede: Mand tilskadekommen efter skud

En mand er tirsdag aften kommet til skade ved Sjæler Boulevard i København. Han er uden for livsfare
En ambulance og lægebil kører fra gerningsstedet ved Sjælør Station, hvor en mand blev ramt af skud tirsdag aften.
 Video: Presse-fotos

LÆS OGSÅ: 18-årig kvinde befølt af "Roskilde-manden": Havde kæmpe køkkenkniv i hånden

Tirsdag aften har Københavns Politi reageret på en anmeldelse om skud ved Sjælør Boulevard.

Det oplyser vagtchef Martin Kajberg.

- Vi får en anmeldelse klokken 22.21. Da vi kommer frem, kan vi konstatere, at der er en tilskadekommen, siger han til SE og HØR.

Manden er uden for livsfare, og ellers er det for nuværende sparsomt med oplysninger fra politiet.

Vagtchefen vil dog gerne oplyse, at man ikke har nogen anholdte i sagen indtil videre.

Politiet er massivt til stede ved gerningsstedet, og ifølge SE og HØRs oplysninger er vejen spærret.

Sponsoreret indhold