Krimi23. september 2024

Politi med nyt i Vigga-efterforskningen: Alle patruljer har billede

Københavns Politi fortæller SE og HØR, hvad de gør lige nu for at finde den 19-årige Vigga, der forsvandt i fredags

19-årige Vigga forsvandt i fredags, og hun er ikke blevet fundet endnu.

Det bekymrer Københavns Politi, og nu kommer politikredsen med nyt til SE og HØR i forbindelse med efterforskningen.

- Vi leder stadig efter hende, og vi iværksætter forskellige efterforskningsskridt, fortæller vagthavende Martin Kajberg ved Københavns Politi og fortsætter:

- Vi har eftersøgt Vigga i medier med billede, og nu har alle patruljer fået et billede af hende i deres biler. Det er det, vi gør lige nu.

Han fortæller også, at Københavns Politi løbende vurderer indsatsen. Hvis patruljerne eller andre kommer med feedback på den ene eller anden måde, vil politikredsen justere efterforskningen herefter.

Vigga er som nævnt 19 år gammel, cirka 165 centimeter høj og har kort, lysebrunt hår.

Hvis du ser Vigga eller ved noget om hendes forsvinden, skal du ringe til 114.

Sponsoreret indhold