Krimi6 timer siden

Politi undersøger mistænkeligt forhold ved forsikringsselskab

Københavns Politi er rykket ud til Almindelig Brand Forsikring på Østerbro i København fredag formiddag. Der er også ambulancer og brandvæsen på stedet
Politiet undersøger fredag formiddag et mistænkeligt forhold ved et stort dansk forsikringsselskab.
Politiet undersøger fredag formiddag et mistænkeligt forhold ved et stort dansk forsikringsselskab.
 Foto: Presse-fotos.dk

Både politi, brandvæsen og ambulancereddere er fredag formiddag til stede ved forsikringsselskabet Almindelig Brand ved Midtermolen på Østerbro i København.

- Vi undersøger et mistænkeligt forhold, lyder det fra vagtchef ved København Politi, Martin Kajberg til SE og HØR.

Det er ikke muligt at få et nærmere svar på, hvad det mistænkelige forhold handler om.

- Vi har ikke yderligere kommentarer til det, lyder det fra vagtchefen.

Men politiet oplyser dog, at der ikke er meldinger om hverken tilskadekomne eller anholdte i forbindelse med sagen.

- Vi arbejder stadig derude og har ikke nogen tidshorisont for det, siger Martin Kajberg.

Sponsoreret indhold