Politi: Vibeke Manniche fik kæmpe bøde for at udskrive lægeerklæringer
LÆS OGSÅ: FØLG MED LIVE FRA RETTEN: Vibeke Manniche på anklagebænken i Lyngby
- De kender mig, jeg er en offentlig person. Jeg har 20.000 følgere, forklarer Vibeke Manniche fredag formiddag ved Retten i Lyngby.
Her er kendislægen - med den store følgerskare på de sociale medier - tiltalt for at have udskrevet mindst 20 lægeerklæringer, selv om hun slet ikke havde tilladelse til det.
Nordsjællands Politis anklagemyndighed går efter at få dømt Vibeke Manniche i straffesagen.
Men det er ikke første gang, at hun har fået at vide, at hun skal betale en bøde for ulovligt at have udskrevet lægeerklæringer, er det netop kommet frem under dagens retsmøde.
Nordsjællands Politi har nemlig tidligere haft kendislægen til afhøring, hvor hun fik besked om, at hun ville få en bøde på 50.000 kroner - her meddelte hun dog, at hun nægtede at betale bøden.
Derfor bruger Vibeke Manniche en del af formiddagen på at forklare sig fra vidneskranken ved Retten i Lyngby.
Her lyder det, at hun ikke har udskrevet lægeattester, men tro- og loveerklæringer.
- Jeg har ikke virket som selvstændig som læge. Jeg forholder mig ikke til noget lægeligt.
- Jeg har en stor berøringsflade. Jeg har ikke taget behandling i 30 år, fortæller kendislægen om de personer, som rettede henvendelser til hende, forklarede Vibeke Manniche fra vidneskranken.
Der forventes at falde dom i sagen mod kendislægen senere på formiddagen.
SE og HØR følger sagen