Krimi13. oktober 2023 (opd. 16. oktober 2023)

Politiet beder om hjælp til at finde 13-årig pige: - Gennemgå jeres videomateriale

I eftersøgningen af den 13-årige pige beder politiet nu borgere om at tjekke videomateriale
Den 13-årige pige nåede at være væk i en uge, før hun blev fundet i god behold.
Den 13-årige pige nåede at være væk i en uge, før hun blev fundet i god behold.
 Foto: Pressefotos.dk

Opdateret: Artiklen er blevet ændret, så pigens navn og billede er fjernet, da hun er vendt hjem i god behold.

LÆS HER: Mor efter 13-årig datter blev fundet: – Verdens lykkeligste mor

Pigen er nu forsvundet på 5. døgn. Og nu beder politiet i Syd- og Sønderjylland borgere om hjælp til at kigge videoovervågning igennem.

Den 13-årige pige blev meldt savnet søndag aften, den unge pige var forsvundet fra sit bosted på Jupitervænget i Esbjerg.

”Vi har allerede indhentet meget videomateriale, men opfordrer borgerne til også at kigge deres videomateriale igennem, for at se om der kan være noget af interesse for politiet. Det kan for eksempel være noget, der ser unormalt ud eller optagelser af pigen (navn udeladt red.), der vil kunne gøre os helt sikre på, hvor hun har været og hvilket tøj hun havde på”, siger vicepolitiinspektør Søren Rønnov.

Politiet er interesserede i optagelser fra søndag den 8. oktober klokken 20 til mandag den 9. oktober klokken 12 fra Sønderris-området i Esbjerg. Det kan være videoovervågning fra bygninger, men også fra videokameraer i biler – for eksempel taxaer, renovationsbiler, Teslaer eller andre køretøjer, der har installeret et kamera.

Fredag eftermiddag oplyser politiet, at de udvider området, hvor borgere opfordres til at gennemse video. Udover Sønderris, beder politiet nu også borgere i Guldager Stationsby om at gennemse videomateriale fra biler og overvågningskameraer. Udvidelsen af området sker, fordi politiets eftersøgningsområde udvides til også at omfatte Guldager Stationsby, da byen ligger tæt på Sønderris og der er mulighed for at stige på et tog.

Politiet har ledt intensivt efter den 13-årige pige efter hendes forsvinden. Torsdag ledte de med hunde og i vandet.

– Det er bekymrende, at hun har været væk siden søndag aften, og vi opfordrer fortsat til, at man kontakter os, hvis man har oplysninger, der kan hjælpe os med at finde hende (navn udeladt red.), siger vicepolitiinspektør Søren Rønnov i en pressemeddelelse.

Pigen beskrives som en 13 årig pige, 160 centimeter høj og almindelig af bygning med lyst, brunt, langt hår. Pigen var søndag aften iført hvid hættetrøje, sort jakke med pelskrave, cowboybukser samt hvide/guld/sorte Nike-sko.

Sponsoreret indhold