Krimi24. marts 2024 (opd. 5. september 2024)
Politiet bekræfter: 40-årig mand dræbt på Christiania
En 40-årig mand er afgået ved døden på Christiania sent lørdag aften. Politiet bekræfter dødsfaldet, som menes at være sket efter simpel vold
Dødsfaldet skete sent lørdag aften på Christinia (arkivfoto).
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau ScanpixSent lørdag aften førte diskussion og simpel vold til, at en 40-årig mand døde på Christiania i København.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Espen Godiksen til Ritzau.
- Han bliver ramt eller falder så uheldigt, at han afgår ved døden, siger han.
Politiet leder efter personen, der var i tumult med manden, men har endnu ikke et signalement på personen.
- Det er af mig vurderet som simpel vold, og så er der nogle uheldige omstændigheder.
- De uheldige omstændigheder dækker over, at han enten er blevet ramt uheldigt eller er faldet uheldigt, siger Espen Godiksen.