Politiet efterlyser Satudarah-medlem for afpresning
Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser 38-årige Jimmi Walentin Andersson, der er medlem af rockerklubben Satudarah, i sag om afpresning.
Han er efterlyst i en sag, hvor han sammen med en 30-årig mand og flere pt. Ukendte gerningsmænd er mistænkt for i forening af have stået bag afpresning af en 32-årig mand i Roskilde i sidste uge.
Den 30-årige mand blev torsdag i sidste uge varetægtsfængslet i sagen.
Jimmi Walentin Andersson har siden grundlovsforhøret været efterlyst, og politiet har været i kontakt med hans forsvarsadvokat.
Rockeren er dog ikke mødt op af egen fri vilje, hvorfor politiet nu beder om offentlighedens hjælp til at finde ham.
Politiet beskriver manden som:
38 år gammel, 190 centimeter høj, kraftig af bygning, blå øjne, kort rødligt hår og fuldskæg – han kan dog have ændret sit skæg og frisure.
Artiklen fortsætter efter billedet...
38-årige Jimmi Walentin Andersson er efterlyst af Midt- og Vestsjællands politi. Foto: Politi
Han har derudover flere tatoveringer, som han kan kendes på:
Kysmunde på halsen, skrift på siden af hovedet og på hænderne.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Jimmi Walentin Andersson er efterlyst i en sag om afpresning. Han er medlem af rockerklubben Satudarah, og menes at være en central figur i rockergrupperingen.
Det formodes, at Jimmi Walentin Andersson opholder sig på Sjælland, og formentlig i det storkøbenhavnske område.
Politiet kan kontaktes på telefon 114 eller direkte til Midt- og Vestsjællands Politi på 4635 1448, hvis man har informationer til sagen.