Krimi22. maj 2023

Politiet er talstærkt til stede: Ny efterforskning i Madeleine McCann-sagen

16 år efter Madeleine McCann forsvandt, leder tysk politi nu efter nye spor ved et vandløb i den portugisiske by Silves
Dette billede blev taget kort før, at den dengang 3-årige pige Madeleine "Maddie" McCann forsvandt. 
Dette billede blev taget kort før, at den dengang 3-årige pige Madeleine "Maddie" McCann forsvandt.
 Foto: Ritzau Scanpix

Siden den dengang treårige Madeleine McCann i 2007 forsvandt sporløst fra sine forældres feriehus i Praia da Luz i Portugal, har hendes forsvinden været et uløst mysterium.

Nu ser det imidlertid ud til, at der er kommet et gennembrud i sagen.

Ifølge flere medier – herunder Mirror, har tysk politi planlagt en omfattende efterforskning ved en dæmning i den portugisiske by Silves på Al Garve-kysten.

Efterforskningen indledes i morgen, tirsdag, men det portugisiske politi er ifølge øjenvidner allerede nu talstærkt til stede i området og i færd med at spærre af for uvedkommende og sætte telte op.

Siden 2020 har tyske Christian Brückner været mistænkt i sagen om Madeleine McCanns forsvinden. Brückner camperede angiveligt i området nær det omtalte vandløb, og det er årsagen til, at politiet nu vil undersøge området nærmere.

Selv om tysk domstol dog at droppe retssagen mod mistænkte Christian Brückner i sidste måned, ser det nu ikke ud til, at det tyske politi har opgivet sagen helt.

Scotland Yard deltager eftersigende også i efterforskningen.

En kilde tæt på Christian Brückners advokat udtaler ifølge Daily Mail, at det ville være højst overraskende, hvis politiet finder noget under efterforskningen.

Christian Brückner nægter sig skyldig i sagen og er heller ikke sigtet.

Han er tidligere dømt for både børnemishandling og narkohandel og sidder lige nu inde for en voldtægt, som han har begået mod en 72-årig kvinde.

Sponsoreret indhold