Krimi11. december 2022

Politiet med uhyggelig udmelding: Morderen kan slå til igen

Politiet i Idaho frygter, at en mystisk morder – der for en måned siden slog fire studerende ihjel – kan slå til igen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Bestialske mord der rystede os.
 Video: Aller Media

For en måned siden gik en mystisk og ukendt gerningsmand amok i et hus i Idaho. I løbet af natten tog gerningsmanden livet af fire unge studerende med en kniv, før han forsvandt ud i mørket.

Selv om politiet i den amerikanske by Moscow siden har jagtet den mystiske gerningsmand, er han stadig på fri fod. Og politiet frygter, at han kan finde på at slå til igen.

Kaylee Goncalves, 21, (tv.), Madison Mogen, 21, (på Kaylees skuldre), Ethan Chapin, 20, og Xana Kernodle, 20, (th.) blev alle stukket ihjel af en gal morder. Politiet formoder, at drabene skete mellem klokken 3 og 4 natten til 13. november.

 Foto: Privat

Derfor har politiet i Moscow sendt flere betjente på gaden, mens beskeden til borgerne lyder:

- Som altid minder vi borgerne om at være opmærksomme, følges i flok og holde kontakt med venner og familie, mens I er på farten, oplyser politiet ifølge Daily Mail.

Politiet har stadig ingen spor efter morderen. Både det lokale politi samt FBI er på sagen.

Den grusomme sag tog sin begyndelse en helt almindelig weekend i sidste måned.

Kaylee og Madison var slyngveninder og boede sammen. Nu jagter politiet deres morder. Efterforskerne arbejder bl.a. ud fra en teori om, at ofrene og morderen kendte hinanden i forvejen. Morderen virkede nemlig særdeles målrettet.

Her var fire unge studerende – Kaylee Goncalves, Madison Mogen, Ethan Chapin og Xana Kernodle – i byen lørdag aften. Aftenen var festlig, og intet virkede unormalt.

De unge universitetsstuderende drak og dansede, og i løbet af natten vendte de trætte hjem til huset på 1122 King Road, hvor de alle boede.

De sagde godnat til hinanden og gik i seng. Ingen bemærkede noget unormalt.

Dræbt om natten

Men i de tidlige morgentimer søndag den 13. november sneg gerningsmanden sig ind i huset.

Politiet formoder, at han fandt vej gennem en ulåst skydedør.

Huset på 1122 King Road er i tre etager. Morderen slog ihjel på de to øverste, mens han efterlod den nederste – hvor to kvinder sov – urørt. De to kvinder slap uskadte og hørte tilsyneladende ikke mordene.

 Foto: Ritzau Scanpix

Herfra listede gerningsmanden sig op på de to øverste etager i huset, hvor de unge mennesker lå og sov.

Først stak han 21-årige Madison ihjel, mens hun lå og sov. Kort efter blev 21-årige Kaylee også myrdet med samme kniv i sin seng.

Herefter sneg gerningsmanden sig ned på etagen under og fortsatte sin blodrus. Mens kæresteparret Ethan og Xana, begge 20, lå i samme seng, blev de overfaldet og dræbt med utallige knivstik.

Herefter forsvandt morderen uset ud i mørket.

Efterforskerne bærer muligt bevismateriale ud af huset. Gerningsstedet var så smurt ind i blod, at politiet har udtalt, at de får svært ved at sikre gerningsmandens DNA, hvis han har efterladt noget.
Efterforskerne bærer muligt bevismateriale ud af huset. Gerningsstedet var så smurt ind i blod, at politiet har udtalt, at de får svært ved at sikre gerningsmandens DNA, hvis han har efterladt noget.
 Foto: ASSOCIATED PRESS

Hvorfor slap de uskadt?

Politiet i Moscow kalder det blodige hus for et af “de værste gerningssteder”, de nogensinde har set. De blev alarmeret søndag omkring klokken 12. Her gjorde husets to andre beboere – to unge kvinder – de blodige fund i sengene.

Kvinderne var tydeligvis i chok og betragtes ikke som mistænkte, fastholder politiet.

I stedet er politiet nu ved at finde ud af, hvorfor netop de to kvinder slap levende derfra. Var det rent held, eller havde gerningsmanden kun planer om at slå de fire andre ihjel?

Politiet har holdt flere pressemøder om den uopklarede sag. Senest har politichef i Moscow James Fry udtalt, at man ikke kender til hverken motiv eller gerningsmand – og at man derfor ikke kan udelukke, at gerningsmanden kan slå til igen.

Pas på derude!

Den uhyggelige drabssag har skabt panik i universitetsbyen Moscow. Særligt de unge på University of Idaho er bange for, at morderen kan slå til igen.

Derfor har universitet da også helt usædvanligt meddelt, at alle skolens studerende kan modtage fjernundervisning resten af semestret, hvis de er utrygge ved at færdes udenfor og ved universitetet.

Politiet forsøgte kort efter at mane til ro på et pressemøde:

– Vi mener, at der er tale om et isoleret og målrettet angreb, og der er ikke nogen umiddelbar trussel mod samfundet, udtalte politiet 14. november.

Fire lys brænder ved blomsterhavet, der er lagt til ære for de fire studerende i byen.
Fire lys brænder ved blomsterhavet, der er lagt til ære for de fire studerende i byen.
 Foto: ASSOCIATED PRESS

To dage senere trak de dog den formulering tilbage:

– Vi kan dog ikke udelukke, at der ikke er nogen trussel mod samfundet. Og som vi har understreget, råder vi alle til at være på vagt og rapportere om enhver mistænkelig adfærd. Vær opmærksom på dine omgivelser hele tiden, lyder opfordringen nu fra politiet.

Den seneste udmelding har ikke gjort borgerne i byen mere trygge. Tværtimod. Alle ved, at en mystisk morder er på fri fod.

Sponsoreret indhold