Politiet: Sigtede købte sex af Hanne With på drabsnatten

LÆS OGSÅ: SIGTET FOR DRAB PÅ HANNE WITH: NÆGTER SIG SKYLDIG
Onsdag morgen startede med en decideret bombe fra Københavns Politi, der kunne fortælle, at de havde foretaget en anholdelse i en mere end 30 år gammel drabssag.
Det drejer sig om mordet på 23-årige Hanne With, som blev fundet død 1. januar 1990.
Politiet har anholdt en nu 53-årig mand og sigtet ham for det brutale drab, der ifølge politiet skete ved adskillige stik med en skruetrækker og en kniv - den dræbte kvinde fik i den forbindelse blandt andet skåret sin hals over.
Men ifølge politiet var den nu sigtede gerningsmand angiveligt kunde hos Hanne With - hun arbejdede på daværende tidspunkt som prostitueret.
Sådan lød det fra Brian Belling i forbindelse med onsdagens pressemøde på Politigården i København.
Han kunne derudover fortælle, at man har fundet dna i alle Hanne Withs bukselommer, der med størst mulig sandsynlighed stammer fra den anholdte 53-årige mand.
Det er tidligere kommet frem i sagen, at en taxachauffør overhørte den dræbte og kunden aftale en pris på 400 kroner - og politiets fandt ligeledes 400 kroner i Hanne Withs lejlighed.
Politiet har i forbindelse med sagen tidligere udtalt, at de betragtede drabet som et såkaldt fjerndrab - det vil sige, at dræbte og gerningsmanden ikke kendte hinanden forud for drabsnatten.
Det er der også noget, der tyder på passer i dette tilfælde - det er netop kommet frem på dagens grundlovsforhør, hvor den nu drabssigtede 53-årige mand lige nu bliver fremstillet.