Krimi9 timer siden

Politiet smider bombe i JonBenét-sagen: Brevet var IKKE et løsesumsbrev

Politiet sætter i en ny Netflix-serie spørgsmål ved det tætskrevne brev, som Patsy Ramsey fandt den jul, hvor hendes datter – 6-årige JonBenét – blev fundet dræbt
Midt i julen blev 6-årige JonBenét Ramsey myrdet. Både hendes forældre og hendes storebror blev sidenhen mistænkte i sagen.
Midt i julen blev 6-årige JonBenét Ramsey myrdet. Både hendes forældre og hendes storebror blev sidenhen mistænkte i sagen.
 Foto: Ritzau Scanpix (Rocky Mountain News/ Helen H. Davis/ Andy Sharp/AP/ Saeed Khan/AFP)

LÆS OGSÅ: JonBenét Ramseys far smider bombe: Jeg ved, hvem der slog min 6-årige datter ihjel

Det er ikke bare en opsigtsvækkende drabssag – det er også en uopklaret én af slagsen.

For hvem slog 6-årige JonBenét Ramsey ihjel midt i julen 1996, og hvem efterlod i samme ombæring det mystiske kidnapningsbrev i familiens milliondyre hjem i Boulder, Colorado?

Nu forsøger en ny Netflix-dokumentar at kaste mere lys over det bestialske drab, der udspillede sig i Ramsey-familiens hjem den 25. december 1996.

I første afsnit af "Cold Case: Who Killed JonBenét Ramsey?” er det netop det mystiske løsesumsbrev, som sættes under lup.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-11-20/Skaermbillede-2024-11-20-kl.-09.57.21.png
Ifølge flere eksperter tydede det på, at brevet var skrevet af en kvinde. Det var også én af årsagerne til, at mistanken rettede sig mod forældrene.
 Foto: Ritzau Scanpix (Rocky Mountain News/ Helen H. Davis/ Andy Sharp/AP/ Saeed Khan/AFP)

Familien har alle år fastholdt, at de fandt det tætskrevne brev på husets trappe om morgenen den 25. december – samme dag som familien fandt 6-årige JonBenét myrdet i kælderen.

Familien har også alle år fastholdt, at det var et løsesumsbrev, hvor gerningsmændene forlangte penge af familien.

Men i den nye Netflix-dokumentar sætter en FBI-agent spørgsmålstegn ved den konklusion.

Dokumentaren bringer et interview fra 2006 med FBI-agent Ron Walker. Han er ikke sen til at afskrive brevet som et løsesumsbrev.

- Det er ret usædvanligt at se denne type værk, siger FBI-agent Walker om brevet.

- Typiske løsepengebreve er korte og præcise.

** FILE ** John and Patsy Ramsey speak during a news conference May 1, 1997, in Boulder, Colo. Patsy Ramsey, who was thrust into the national spotlight by the unsolved 1996 slaying of her daughter, 6-year-old beauty pageant contestant JonBenet, died Saturday, June 24, 2006, following a long battle with ovarian cancer, her lawyer said. She was 49. (AP Photo/The Denver Post, Helen H. Davis)
Der var ingen tegn på indbrud - og brevet var også mystisk - og derfor blev John og Patsy i første omgang mistænkt i forbindelse med deres datters død.
 Foto: Helen H. Davis/AP/Ritzau Scanpix

Brevet, som lå i Patsy-familiens hjem, var over to sider langt, og ifølge undersøgelserne brugte brevskriveren op mod 20 minutter på at forfatte det håndskrevne brev.

Eksperten hæfter sig også ved en anden detalje i brevet: Brevsenderen forlangte præcis $118.000 (svarende til omkring 780.000 kroner) for at levere pigen tilbage i live.

Beløbet var nærmest identisk med det beløb, som faderen havde fået i bonus tidligere på året.

- Det er et virkelig mærkeligt beløb at bede om. $118.000 er et lavt beløb, men det er også meget usædvanligt, fordi det slet ikke er typisk for, hvad man ville forvente at se. Man forventer at se 200.000, 300.000, 250.000, en million, en halv million. Men ikke 118.000, siger FBI-agenten.

FILE - In this Jan. 3, 1997, file photo, a police officer sits in her cruiser outside the home in which 6-year-old JonBenet Ramsey was found murdered in Boulder, Colorado on Dec. 26, 1996. The father of JonBenet Ramsey, John Ramsey, is supporting an online petition asking Colorado Gov. Jared Polis to transfer DNA testing in the case away from the Boulder Police Department to an outside agency. (AP Photo/David Zalubowski, File)
6-årige JonBenét Ramsey blev myrdet i sit eget hjem midt i julen.
 Foto: David Zalubowski/AP/Ritzau Scanpix

I dokumentaren står en anden politibetjent også frem. Jeff Kithcart var på arbejde og blev kaldt til huset den 25. december 1996. Han studsede over noget, han fandt i Patsy Ramseys egen dagbog.

- Jeg gik igennem dagbogen og fandt en hel side, der stadig sad i bogen, og som virkede til at indeholder skitsen til løsesumsbrevet. Der stod ”Mr” og så noget, der lignede det første af ”R”. Det kunne have Varet det første udkast, fortæller betjenten.

På grund af de mystiske omstændigheder rettede politiet da også indledningsvis søgelyset mod forældrene, Patsy og John Ramsey.

Ifølge flere eksperter tydede det på, at brevet var skrevet af en kvinde, og mange mente derfor, at det måtte være Patsy, der selv havde skrevet det lange brev.

Forældrene stod i dagene efter frem på tv, hvor de fastholdt deres uskyld. Efter 14 dages intens efterforskning konkluderede politiet også, at de efter al sandsynlighed ikke havde noget med datterens drab at gøre.

I dag er ingen dog blevet anholdt, sigtet eller tiltalt.

Sponsoreret indhold