Politiets uhyggelige teori: Det skete der med toårige Émile Soleil

LÆS OGSÅ: Émile Soleil blev fundet død: Ransager bedsteforældrenes hus og fjerner flere genstande
Toårige Émile, som forsvandt sporløst fra en fransk bjerglandsby forrige sommer, blev brutalt slået ihjel og en eller flere gerningsmænd har efterfølgende forsøgt at skjule det bestialske drab.
Det er konklusionen fra fransk politi, som har efterforsket drengens forsvinden siden 8. juli 2023, hvor han blev meldt savnet efter at have været på besøg hos sine bedsteforældre i alpebyen Le-Vernet.
Siden har de franske efterforskere arbejdet intenst med sagen, men først nu kan de slå fast, at den lille dreng ikke er omkommet i en forfærdelig soloulykke.
- Der har været en tredjepart involveret i hans død, lød det i går fra anklager i sagen Jean-Luc Blachon, skriver det franske medie Le Monde.
På torsdagens pressemøde meddelte politiet, at de havde løsladt Émiles bedsteforældre og to af deres voksne børn, der var blevet anholdt i forbindelse med sagen.
Ifølge politiet viser deres tekniske beviser, at den toårige dreng ikke havde det tøj på, som ellers blev fundet i nærheden af hans lig, da han blev dræbt og efterfølgende.

Uhyggelig teori: Voldsomme traumer i ansigtet
Politiet har efterforsket den uhyggelige i 21 måneder, men har først nu delt med offentligheden, at retsmedicinerne fandt voldsomme traumer på drengens kranie, som er forenelige med stump vold.
Under torsdagens pressemøde kom det også frem, at fransk politi har brugt hele 17 timer på at afhøre de to bedsteforældre og deres voksne børn - som IKKE skulle være Émiles forældre.
På trods af gårsdagens løsladelse meddelte anklagemyndigheden samtidig, at bedsteforældrene endnu ikke er udelukket som mistænkte i den mystiske drabssag.
I første omgang arbejdede politiet ud fra en teori om, at den toårige dreng var gået fra bedsteforældrenes hjem på egen hånd, hvorefter han var involveret i en ulykke - den teori har de nu endeligt skudt til jorden.
Fransk politi har indtil nu har gennemført 287 vidneafhøringer, gennemsøgt 285 hektar land og fået udført 60 analyser i forbindelse med bevisfund til sagen.