Krimi16. december 2024

Politiets uhyggelige teori om Luigi Mangione: Fra mønsterelev til morder

Ifølge politiet lå rigsmandssønnen Luigi Mangione på lur, før han koldblodigt dræbte en 50-årig direktør på åben gade i New York
Luigi Mangione
26-årige Luigi Mangione var tilsyneladende både vellidt, klog og eftertragtet. Nu forsøger alle at få svar på, hvorfor rigmandssønnen – ifølge politiet – skød og dræbte en direktør på åben gade i New York.
 Foto: Ritzau Scanpix (Matthew Hatcher/Reuters/AFP/ Spencer Platt/ Luigi Mangione/Zuma/ Pennsylvania State Police)

En ugelang menneskejagt sluttede 9. december, da politiet pågreb den mand, der menes at stå bag et af de mest opsigtsvækkende drab i nyere tid: Drabet på den 50-årige direktør i UnitedHealthcare, Brian Thompson.

Mange er dog rystede over, hvem politiets hovedmistænkte er.

Luigi Mangione
Luigi Mangione var både klog og køn – og tilsyneladende god til at udnytte begge dele: For den 26-årige var ifølge sin blå bog den bedste i klassen til at score damer, og spørger man hans tidligere venner, gjorde han det også ofte – lige indtil han blev ramt af en alvorlig ryglidelse.
 Foto: Ritzau Scanpix (Matthew Hatcher/Reuters/AFP/ Spencer Platt/ Luigi Mangione/Zuma/ Pennsylvania State Police)

For 26-årige Luigi Mangione kan bedst beskrives som en mønsterelev, som svigermors drøm og som en fyr, der havde både penge og evner til at nå rigtig langt i livet.

I stedet valgte han ifølge efterforskere en anden, mørkere vej – til stor forfærdelse for venner og familie.

Luigi Mangione var ”den sidste person, du ville mistænke”, siger en ven af familien.

- Jeg har ingen dårlige minder om ham, siger en anden.

Luigi Mangione
Luigi Mangione kommer fra prominent og velhavende familie fra den amerikanske delstat Maryland. Hans farfar, Nick Mangione Sr., var multimillionær og en meget succesfuld ejendomsmatador, der blandt andet ejer Turf Valley Resort.
 Foto: Ritzau Scanpix (Matthew Hatcher/Reuters/AFP/ Spencer Platt/ Luigi Mangione/Zuma/ Pennsylvania State Police)

Stenrig - med rygproblemer

Luigi Mangione voksede op i en stenrig ejendomsmæglerfamilie i Baltimore. Som barn gik han på en prestigefyldt privatskole, og som ung dimitterede han med topkarakterer, mens damerne flokkedes om ham.

Med andre ord kunne Luigi Mangione sagtens være endt som succesfuld direktør for en af sin families blomstrende virksomheder.

Men for omkring et halvt år siden begyndte den unge fyr pludseligt at opføre sig mærkeligt.

Luigi Mangione
Luigi Mangione blev anholdt, efter han havde søgt tilflugt på en McDonald’s i Altoona, Pennsylvania. Betjente bemærkede, at Luigi Mangione begyndte at ryste, da de udspurgte ham, om han havde været i New York for nylig.
 Foto: Ritzau Scanpix (Matthew Hatcher/Reuters/AFP/ Spencer Platt/ Luigi Mangione/Zuma/ Pennsylvania State Police)

Venner og familie kunne pludselig ikke få fat på ham. Han svarede ikke på beskeder og tog ikke telefonen, når man ringede til ham.

Det bekymrede de nærmeste, for alle vidste, at Luigi Mangione havde haft det særdeles svært på grund af en alvorlig ryglidelse.

Luigi Mangione
Luigi Mangione fik i 2020 en bachelor- og kandidatgrad i datalogi fra University of Pennsylvania. Fire år forinden dimitterede han fra The Gilman School, som er en af Baltimores mest prominente eliteskoler.
 Foto: Ritzau Scanpix (Matthew Hatcher/Reuters/AFP/ Spencer Platt/ Luigi Mangione/Zuma/ Pennsylvania State Police)

Lidelsen havde givet ham voldsomme smerter, og i 2023 fik han angiveligt flere titaniumskruer opereret ind i den nedre del af ryggen.

Alligevel var han stadig så plaget, at han ifølge venner havde svært ved at klare hverdagen – og end ikke kunne være intim med pigerne.

Spørgsmålet er nu, om rygsmerterne er årsagen til, at han – ifølge politiet – skød og dræbte 50-årige Brian Thompson?

Luigi Mangione
Brian Thompson havde de seneste 20 år arbejdet for UnitedHealthcare, og han overtog rollen som direktør i april 2021. Onsdag den 4. december blev han så brutalt skudt og dræbt.
 Foto: Ritzau Scanpix (Matthew Hatcher/Reuters/AFP/ Spencer Platt/ Luigi Mangione/Zuma/ Pennsylvania State Police)

Had mod firmaet

Brian Thompson var direktør i UnitedHealthcare – en af de største og mest forhadte sundhedsforsikringsselskaber i landet.

Spørgsmålet er, om Luigi Mangiones møde med det amerikanske sundhedsvæsen er en del af årsagen til, at han – ifølge sigtelsen – skød og dræbte direktøren?

Luigi Mangione
Et overvågningskamera fangede øjeblikket onsdag den 4. december præcis klokken 06:45, hvor Luigi Mangione – ifølge politiet – trådte frem og skød Brian Thompson i ryggen. Den 50-årige direktør faldt straks til jorden – og blev senere erklæret død på hospitalet.
 Foto: Ritzau Scanpix (Matthew Hatcher/Reuters/AFP/ Spencer Platt/ Luigi Mangione/Zuma/ Pennsylvania State Police)

Sikkert er det dog, at efterforskerne fandt beviser på gerningsstedet og på Luigi Mangione, der antyder, at han bar nag mod de amerikanske sundhedsforsikringsselskaber.

Da han fem dage efter drabet blev anholdt på en McDonald’s-restaurant, fandt politiet et tre sider langt manifest i hans rygsæk.

Luigi Mangione
På drabsstedet blev der fundet patronhylstre, hvor der var indskrevet ordene: "Benægt", "forsink" og "afsæt". De tre ord stammer fra en bog, der kritiserer de amerikanske forsikringsselskaber.
 Foto: Ritzau Scanpix (Matthew Hatcher/Reuters/AFP/ Spencer Platt/ Luigi Mangione/Zuma/ Pennsylvania State Police)

I manifestet tilstod han tilsyneladende drabet.

Han skrev ordret, at ”disse parasitter fik, hvad de havde fortjent” og “jeg undskylder for enhver smerte og traume, men det måtte gøres”.

Desuden fandt politiet en stor sum kontanter og en række falske id-dokumenter – og ikke mindst en sort 3d-printet pistol og en 3d-printet lyddæmper. Politiets teori er derfor ikke til at tage fejl af:

Luigi Mangione er manden, der skød og dræbte direktøren.

Sponsoreret indhold