Krimi12. oktober 2022 (opd. 19. oktober 2022)

Præstø-mysteriet: Ikke set i 12 dage

Politiet leder med lighunde og dykkere efter en kvinde er meldt forsvundet

Præstø-tragedien

Opdateret 18. oktober: Mor og barn er fundet dræbt i Næbskoven i Præstø

Den 30-årige kvinde og hende 11 måneder baby, som politiet nu efterlyser efter fundet af en død mand i Præstø, har formentlig været forsvundet i op imod to uger.

I hvert fald søger politiet vidner, der har set kvinden i perioden 1. oktober til 11. oktober.

Det var den 11. oktober, i går, at politiet fandt en død mand i kvindens hus ved Svanevej i Præstø.

Kvinden sættes ikke i forbindelse med mandens dødsfald, oplyser politiet. I huset boede kvinden sammen med sit barn og sin 49-årige mand.

Huset har de købt sammen tidligere i år.

Frygter for deres sikkerhed

Politiet er forsigtige med at melde ud, hvad der er sket. Men det står klart, at de frygter for kvindens og barnets sikkerhed.

Kilder oplyser til SE og HØR, at det skal være et bekymret familiemedlem, der er i dagevis ikke kunne få kontakt til den 30-årige kvinde, der fik politiet til at komme ud til stedet. Politiet vil ikke kommentere oplysningen.

I pressemeddelelsen formulerer de det ” Politiet er i den forbindelse bekymret for, at der skal være tilstødt en 30-årig kvinde (se billede) og hendes 11 måneder gamle barn noget”.

På dansk og kombineret med den omstændighed at politiet hele dagen har afsøgt Præstø-fjor med lighunde og har rekvireret dykkere, der skal undersøge fjorden, betyder det, at politiet arbejder ud fra teorien om, at der er begået en eller flere forbrydelse.

Politiet Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har ingen yderligere kommentarer, end dem de allerede har meldt ud. Det fortæller de til SE og HØR.

Sponsoreret indhold