Prins Andrew meldt til politiet: Har brugt falsk navn
LÆS OGSÅ: Bill Clinton og prins Andrew er på Epstein-liste
I 2022 blev prins Andrew frataget sin ret til at blive kaldt Hans Kongelige Højhed.
Det skete efter en årelang mistanke mod den fallerede prins, som i 2021 blev sagsøgt for at have forgrebet sig på en blot 17-årig pige tilbage i 2014.
Nu er papprinsen igen blevet rodet ind i en prekær sag, hvor han er blevet meldt til politiet for at have benyttet et falsk navn til at åbne en virksomhed tilbage i 2002.
Det skriver britiske Daily Mail.
Mediet skriver, at papprinsen, som er døbt Andrew Albert Christian Edward, tilbage i 2002 oprettede virksomheden Naples Gold Limited med svenske Johan Eliasch.
Her brugte den tidligere prins angiveligt navnet "Andrew Iverness".
Det er faldet Graham Smith, som er direktør for "Republic", som er en organisation, der arbejder for at afskaffe monarkiet i Storbritannien, for brystet.
Derfor har han anmeldt papprinsen til politiet for at have benyttet et falskt navn.
- De royale skal have en moral ud over det sædvanlige, men de tror, at de kan gøre, som det passer dem, har Graham Smith udtalt om sagen.
Anmeldelsen ligger nu til vurdering hos Metropolitan Police.
Ven med dømt pædofil
Pseudoprinsen har ryddet overskrifterne de seneste årtier, siden det kom frem, at han havde et særdeles tæt forhold til Jeffrey Epstein, som er blevet dømt for at have begået seksuelle overgreb på mindreårige piger.
Andrew er tidligere blevet beskyldt for at have forgrebet sig på en blot 17-årig pige i 2001 - hvilket han pure har benægtet.
Han valgte dog at indgå et forlig med kvinden, Virginia Giuffre, tilbage i 2022.
Her betalte papprinsen angiveligt hele 105 millioner kroner til den nu fuldvoksne kvinde, som flere gange har udtalt, at prins Andrew havde forgrebet sig på hende.