Profileringsekspert Florence McLean er på julekort med seriemordere

LÆS OGSÅ: Sisse Sejr og Esben Bjerres kringlede kærlighedshistorie

Det er nok de færreste, som har lyst til at have en brevkorrespondance med en seriemorder.

Psykolog og profileringsekspert Florence McLean er dog ikke en af dem.

I et interview med SØNDAG fortæller hun, at hun er på julekort med nogle af verdens værste seriemordere.

En af dem er John Eric Armstrong, som er dømt for fem drab og to drabsforsøg, men som har erkendt mange flere end det.

- Vi skriver god jul og godt nytår til hinanden. Sidst fortalte han også, at hans søster var død, og det gjorde ham deprimeret og nedtrykt.

- Jeg svarede ham, at det er jeg da ked af, og det er frygteligt, når man mister nogen. Selv om jeg jo havde lyst til at sige, at det var lige præcis det tab, han havde påført så mange andre, siger hun til ugebladet.

Men det er ikke for hyggens skyld, hun udveksler julekort med de koldblodige mordere. For Florence handler det om noget fagligt. Hun vil gerne forstå, og derfor stiller hun dem altid spørgsmål for at blive klogere.

– Jeg har altid haft den her tro på, at det er vigtigt at forstå. Hvorfor gør de her mennesker så forfærdelige ting? Hvis der er noget, jeg ikke forstår, går jeg hellere et skridt frem end et tilbage.

- Jeg siger ikke bare: ”Det er ondt” og går væk fra det, nej, jeg kigger monsteret i øjnene. Hvad er det her for noget? Hvorfor gør du det her? Og hver eneste gang, jeg stiller det spørgsmål, får jeg et svar.

Det var på psykologistudiet, mens hun skrev sit speciale, hun første gang tog kontakt til seriemorderne.

Hun sendte spørgeskemaer til dem for at blive klogere på deres opvækst og for at efterprøve sin teori om, at forklaringen på hvorfor, de var blevet, som de var blevet, skulle findes i barndomstraumer.

- Mange seriemordere har fortalt, at de er blevet misbrugt og mishandlet, men ingen har reageret. Der kunne man have sat ind. Personens liv var nok ikke blevet fantastisk, men de var nok ikke blevet seriemordere så.

Psykologens pointe er, at hvis vi skal forebygge drab og anden personfarlig kriminalitet kræver det, at vi forstår, hvad der driver folk til at begå det.

- Man kan forebygge ved tidligt, tidligt, tidligt at opdage, når børn mistrives. Vi er for eksempel ret hurtige til at tage os af dem, der larmer og råber om hjælp.

- Men ham eller hende, der sidder nede bagerst med grønt snot ud af næsen, som lugter af tis? Ham eller hende lader vi være. Og man kan for eksempel se, at det er de børn, der kan ende med at blive skoleskydere. De har haft det elendigt, og på et tidspunkt har de fået nok.