Krimi16. februar 2023

Raser over politiets udmelding om Nicola Bulley: I burde skamme jer

Folk er rasende på politiet, efter de gik ud med nogle yderst private informationer om forsvundne Nicola Bulley
45-årige Nicola Bulley har været meldt savnet siden 27. januar, hvor hun sidst blev sidst gå tur med sin hund. 
45-årige Nicola Bulley har været meldt savnet siden 27. januar, hvor hun sidst blev sidst gå tur med sin hund.
 Foto: Ritzau Scanpix

Politiet i Lanscashire er kommet i modvind, efter de for nylig valgte at dele nogle meget private oplysninger om Nicola Bulley, der nu har været forsvundet i over to uger.

Politiet har nemlig meldt ud, at Nicola Bulley havde "signifikante problemer med alkohol som følge af sin kamp mod overgangsalderen".

Men den udmelding er bestemt ikke faldet i god jord blandt den britiske befolkning, der ikke mener, at den slags private oplysninger bør deles med offentligheden.

Det skriver blandt andre The Sun.

På Twitter er flere tyet til tasterne, hvor de fordømmer politiets udmelding.

- Jeg er ikke komfortabel med de seneste nyheder om, at Nicola Bulley skulle have haft et alkoholproblem i forbindelse med overgangsalderen, skriver nyheds-værten Fern Britton.

- Det hentyder indirekte til, at hun måske er "en smule ustabil" eller "ikke var ved sine fulde fem". Det er alt for let at afskrive en kvinde på den måde. Hvad ligger der bag det?

Fra en anden bruger lyder det:

- Fra hundelufter til alkoholiker over natten. Lancashire politi burde skamme sig. De har svigtet denne stakkels mor fuldstændig.

Mens en tredje skriver, at den slags oplysninger er dybt private.

- Politiet har givet informationer omkring Nicola Bulleys livsstil, som de virkelig ikke burde have gjort.

Nicola Bulley er ikke blevet set siden 27. januar, hvor hun gik tur med sin hund.

Og det flyder over med forskellige teorier og bud på, hvad der er sket med den 45-årige hundelufter.

Politiet har tidligere fortalt, at man arbejder ud fra en hypotese om, at Nicola Bulley er faldet i den lokale flod, River Wyre.

Seneste nyt i sagen er, at politiet har fået indleveret en plettet handske, som er blevet fundet nær det sted, hvor Nicola Bullet forsvandt.

Sponsoreret indhold